EU-kandidater: Landbrugsstøtten skal bane vej for økologiske landbrug
Når der bliver dyrket jordbær og juletræer, avlet slagtesvin og passet malkekøer i de danske landbrug, sker det med støtte fra EU.
Landmændene får i dag landbrugsstøtte fra EU, når de ellers opfylder de cirka 105 krav, som stilles til dem.
Men i fremtiden er det måske ikke nok i sig selv at have et landbrug og leve op til kravene for at få del i pengene.
For flere kandidater til Europa-Parlamentet mener, at hensynet til miljø, klima og naturbevarelse bør fylde mere, i forbindelse med fordelingen af landbrugsstøtten.
Derfor forslår kandidaterne nu, at landmænd, der omlægger til økologi eller mere klima- og miljøvenlige landbrug, skal belønnes i form af en større del af landbrugsstøtten.
Men det kan få betydning for konventionelle landmænd som Lars Jonsson, som dyrker 300 hektar på sin gård i Lynge, hvor han også opdrætter 6000 grise om året.
Det vil nemlig få konsekvenser, hvis han vil miste dele af de cirka 1900 kroner per hektar, han får årligt i landbrugsstøtte fra EU.
"Der er indregnet et tilskud for EU hvert år, som er med til at sikre, at der kan produceres billigere fødevarer," siger Lars Jonsson til DR P4 København.
Morten Løkkegaard, Venstres EU-spidskandidat, er en af de politikere, der mener, at bæredygtigt landbrug skal belønnes.
"Fremover skal en langt større del af kriterierne for uddeling af landbrugsstøtte være, at man er i stand til at omstille sit landbrug til at blive mere bæredygtigt," siger Morten Løkkegaard, som peger på, at omfordelingen ikke skal ramme det konventionelle landbrug.
"Vores landmænd er blandt verdens bedste, så denne her omfordeling kommer ikke til at ramme koventionelle danske landmænd. Det kan derimod komme til at koste for landmænd i andre EU-lande," forklarer Løkkegaard.
Også kandidater fra SF, Konservative, Radikale og Alternativet vil skubbe landbrugsstøtten i en mere grøn retning.
Ifølge Rasmus Nordqvist, som er spidskandidat til Europa-Parlamentet fra Alternativet, kan det kun gå for langsomt med at få gang i omstillingen.
"Vi skal bruge landbrugsstøtten til at støtte landbruget i at få omstillet, så vi kommer over i klimavenlige produktioner," siger han til DR P4 København og fortsætter:
"Vi har jo allerede set, at EU-Kommissionen gerne vil støtte nogle af de her tiltag, så det handler om at skubbe på for at få endnu mere grønt og klimavenligt landbrug," siger Rasmus Nordqvist.
Også de konservatives spidskandidat, Pernille Weiss, mener, at der skal være andre kriterier for landbrugsstøtten.
"Landmænd, der integrerer klimarigtige løsninger i deres produktion og gøder på en måde, som ikke skader miljøet, skal belønnes," siger hun til DR P4 København.
Selvom Pernille Weiss erkender, at den grønne omstilling ikke kommer til at ske fra den ene dag til den anden, mener hun dog, at det kan lade sig gøre at gå fra konventionelt landbrug til en måde, der ikke belaster klimaet.
Og kører landmændene deres traktor ind til Landbrug og Fødevarer, er der også opbakning at hente.
Landbruget i Region Hovedstaden alene modtager årligt omkring 336 millioner kroner i støtte af EU.
De penge skal fordeles lige mellem konventionelle og økologiske landmænd, mener Niels Peter Nørring, der er områdedirektør for Bæredygtighed, Miljø & EU i Landbrug og Fødevarer.
"Jeg synes ikke, at man skal understøtte en sektor meget mere end de andre," siger Niels Peter Nørring til DR P4 København.
Han advarer samtidig mod, at man presser alt for meget på for, at de konventionelle landmænd skal lægge deres landbrug om til økologi.
"Hvis man lægger om til økologi meget hurtigt, vil man ikke følge efterspørgslen, og samtidig vil det betyde, at vi kommer til at producere meget mindre," siger Niels Peter Nørring til DR P4 København.
Tilbage i Lynge håber landmand Lars Jonsson ikke, han vil miste støttekroner i fremtiden.
"Fjerner man 500 kroner per hektar, så er det 150.000 kroner om året, og det vil have store konsekvenser for min bedrift," siger han til DR P4 København.
Lars Jonsson er dog allerede i gang med at omlægge sit landbrug til at være mere bæredygtigt. Men en omlægning til økologisk landbrug er dog ikke i sigte.
"Jeg har regnet på at lægge om til økologi, men det kan rent faktisk ikke svare sig på min bedrift," siger han til DR P4 København.
(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af DR P4 København.).
Økologiske kaninavlere kan ikke følge med efterspørgslen
Danske landmænd slikker sig om munden: Reform af landbrugsstøtte ligner en pose gode bolsjer
