Østersfiskeri i Vadehavet får kommercielt indspark

Med etableringen af et såkaldt modtagecenter for østers ved Vadehavet kan blandt andet det lokale fiskeri af store mængder stillehavsøsters se frem til mere kommercielle fremtidsmuligheder.
Foto: Lasse Kofod/Ritzau
Foto: Lasse Kofod/Ritzau

De private håndopsamlere af stillehavsøsters i Vadehavet kan i fremtiden få selskab af mere komercielle tiltag.

Ifølge en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet har fiskeriminister Eva Kjer Hansen afsat 150.000 kr. til et lokalt modtagecenter, hvor der er bedre muligheder for kommerciel udnyttelse af det fredede områdes skaldyr.

Det bliver Foreningen Muslingeerhvervet, som bliver ansvarlige for at etablere lokalerne, der kan være til at danne grundlag for at der bliver gjort et indhug i bestanden af stillehavsøsters i Vadehavet, som ifølge DTU Aqua er på ca. 72.000 ton.

"Nu skal eksperter afklare, hvor meget der kan reserveres til forbrugere, og hvor meget der skal være til fuglene. Vi skal have forstærket indsatsen for at få plukket stillehavsøsters, fordi de skader Vadehavet. I første omgang har vi givet tilladelse til forsøgsfiskeri med håndholdte redskaber, men vi kigger også efter løsninger på, om man kan få lov til at gøre det med større redskaber," udtaler Eva Kjer Hansen.

Centeret skal etableres for at imødekomme Fødevarestyrelsens regler om fødevaresikkerhed. Ifølge meddelelsen fra ministeriet er i forvejen modtagecentre andre steder i landet, bl.a. ved Limfjorden og på østkysten.

Partier kritiserer fiskeriminister i sag om muslingefiskeri

Fiskeriminister: Jeg har rettet op på fejl og mangler

DF: Fiskeriministeren må snart komme med en god forklaring

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også