Partier kritiserer fiskeriminister i sag om muslingefiskeri

Fiskeriordførere fra flere partier er utilfredse med, at ministeren på området, Eva Kjer Hansen (V), ikke orienterede Folketinget tidligere i sagen om fiskeri af muslinger for millioner af kroner.
Fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) er under skarp beskydning fra partier på Christiansborg, der er utilfredse med hendes håndtering af sagen om forsøgsfiskeri. | Foto: Martin Lehmann/Polfoto/Arkiv
Fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) er under skarp beskydning fra partier på Christiansborg, der er utilfredse med hendes håndtering af sagen om forsøgsfiskeri. | Foto: Martin Lehmann/Polfoto/Arkiv

Det vækker kritik på Christiansborg, at fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) ikke langt tidligere orienterede sine kolleger i Folketinget i sagen om storfiskeres såkaldte forsøgsfiskeri af tonsvis af muslinger.

Allerede i efteråret 2018 blev ministeren bekendt med, at storfiskere har fået adgang til at tonsvis af muslinger ved Jyllands østkyst, mens små fiskere fik nej i strid med ønsket fra et flertal af Folketingets medlemmer.

Alligevel blev forligspartierne i Folketinget først overordnet orienteret om sagen for lidt mere end en uge siden, og det får nu partiordfører på fiskeriområdet til at fare i flint.

Det skriver Berlingske.

”Et flertal har jo netop fokus på at bekæmpe uhensigtsmæssige kvotekoncentrationer i muslingefiskeriet og på samme tid at fremme det lokale og kystnære fiskeri. Så hun burde have orienteret os om sådan en forsøgsordning. Særligt når man tager i betragtning, at store fiskere fra Limfjorden ender med at få adgang. Det havde jo været helt oplagt at give de lokale fiskere del i fiskeriet,” siger Søren Egge Rasmussen, fiskeriordfører for Enhedslisten, til avisen.

Også Socialdemokratiets fiskeri- og fødevareordfører, Simon Kollerup, er utilfreds og kalder sagen ”for en stor skandale”, mens lignende toner lyder fra De Konservative og Dansk Folkeparti.

Fiskeriminister Eva Kjer Hansen har overfor Berlingske erkendt problemer med forsøgsfiskeriet, som hun dog mener at have ryddet op i. Ministeren afviser ifølge Berlingske, at hun burde have orienteret Folketinget om det forsøgsfiskeri, hun satte i gang i december 2018.

Fiskeriminister: Jeg har rettet op på fejl og mangler

DF: Fiskeriministeren må snart komme med en god forklaring

Fiskeriministeren vil rydde op i regler for forsøgsfiskeri 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter