Landbrugskoncern går massivt frem i 2018

Firstfarms vokser sig større på både top- og bunlinje i 2018 på trods af udfordringer.
Foto: Firstfarms A/S.
Foto: Firstfarms A/S.
AF RITZAU FINANS

Børsnoterede Firstfarms, der driver landbrug i Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Rumænien, oplevede markant vækst i 2018.

Det fremgår af årsregnskabet.

Omsætningen steg 30 pct. til 248,9 mio. kr. og driftsoverskuddet - EBITDA - steg 31 pct. til 57,5 mio. kr.

EBIT landede på på 26 mio. kr., og resultat før skat blev 12 mio. kr.

"EBIT er forbedret med 9 mio. kr. i forhold til 2017. Overtagelsen i maj 2018 af svineproduktionen i Tjekkiet har bidraget positivt til resultatet, herunder indregning af negativ goodwill på 5 mio. kr.," fremhæver selskabet.

Selskabet anser resultatet som tilfredsstillende, "specielt når det ses i sammenhæng med de udfordrede markedsbetingelser, som svinesektoren har været påvirket af".

Selskabet indstiller at der udloddes 40 pct. af nettooverskuddet på 8,1 mio. kr. Det svarer til 3,3 mio. kr. eller 0,53 kr. per aktie.

2019 bliver et godt år

Firstfarms venter, at 2019 bliver et indtjeningsmæssigt stabilt år for mælke- og afgrødeproduktion i EU, og regner på grund af den nuværende markedssituation med, at svineproduktionen i første halvår af 2019 bliver udfordret af lave salgspriser og høje foderpriser. I andet halvår ventes en forbedring.

Firstfarms venter i 2019 et EBITDA på 55-60 mio. kr. samt et EBIT-resultat i niveauet 25-30 mio. kr.

"Et vigtigt fokusområde for Firstfarms i 2019 vil være at arbejde på at udvide svineproduktionen med flere producerede smågrise og slagtesvin og optimere driften i mælkeproduktionen," skriver selskabet og tilføjer, at afgrødeproduktionen ventes udvidet med et mindre areal.

/ritzau/FINANS

Firstfarms køber landbrug i Slovakiet for 185 mio kr

Landbrugskoncern har pæn indtjeningsfremgang trods drilske priser

Firstfarms: Formand ejer mere end 15 pct. af selskabet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter