Dansk vildsvinehegn får international opmærksomhed

Mandag blev de første stolper sat i jorden til nyt vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse. Det har vakt international interesse.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU

Nyheden om Danmarks nye vildsvinehegn ved grænsen til Tyskland er nået langt omkring.

Blandt andet BBC, The Guardian, Sky News og flere tyske medier skriver om hegnet, som nu bliver bygget.

"USA er ikke det eneste land, der har en grænsemur-kontrovers i disse dage. Danmarks planlagte 70 kilometerlange hegn langs den tyske grænse skal ikke holde mennesker ude - men vildsvin, som myndigheder siger, truer med at bringe sygdomme til danske svinebesætninger," skriver The Guardian.

Mandag formiddag blev den allerførste stolpe sat ned til det 70 kilometer lange vildsvinehegn, der skal være langs den dansk-tyske grænse.

Hegnet skal ifølge erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer sikre, at der ikke er vildsvin i Danmark, når den lille, eksisterende bestand er nedlagt. Dermed håber man at kunne holde Danmark fri for den frygtede svinesygdom afrikansk svinepest.

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet eksporterede den danske svinebranche i 2016 for cirka 30 milliarder kroner, heraf 19 mia. kr. til EU-lande og 11 mia. kr. til lande uden for EU.

Ved udbrud af afrikansk svinepest lukker svineeksporten ned til lande uden for EU, oplyser ministeriet.

Afrikansk svinepest er konstateret i flere lande, blandt andet Polen, de baltiske lande og senest Belgien.

I Frankrig har myndighederne planer om at rejse et vildsvinehegn mod Belgien. Franske soldater er udkommanderet til at lokalisere vildsvin, som jægere så efterfølgende skal skyde.

Frygten går på, at et inficeret vildsvin krydser grænsen og fører smitten med sig.

Vildsvinehegnet har høstet massiv kritik blandt andet fra grønne organisationer, der mener, at hegnet mere er symbolpolitik frem for en reel løsning på smittetruslen.

Den britiske avis The Telegraph skriver, at flere tyske politikere har reageret negativt på hegnet.

"Vi har væsentlige bekymringer for nytten eller nødvendigheden ad hegnet," siger Jan Philipp Albrecht, der er regional miljøminister i tyske Slesvig-Holsten, ifølge avisen.

Vildsvinehegnet ventes færdig til efteråret.

Kysten er klar for Danmarks omstridte grænsehegn

Regeringen på kant med reglerne for at finansiere vildsvinehegn ved grænsen

Margrethe Auken vil have stoppet dansk vildsvinehegn

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter