Brexit: Frankrig iværksætter plan for hårdt brexit

Frankrig har en stærk overbevisning om, at Storbritannien forlader EU uden en exitaftale. Derfor har den franske regering nu lagt en plan, der koster et trecifret millionbeløb.
Frankrigs premierminister Edouard Philippe (th.) sammen med den franske økonom Jean Pisani-Ferry | Foto: Gouvernement.fr
Frankrigs premierminister Edouard Philippe (th.) sammen med den franske økonom Jean Pisani-Ferry | Foto: Gouvernement.fr
AF RITZAU/AP

Frankrigs regering har torsdag aktiveret landets planer for en håndtering af en situation, hvor Storbritannien forlader EU uden en aftale.

"Jeg har truffet beslutning om at aktivere planen for et no-deal brexit eller hårdt brexit, som det sommetider kaldes," siger den franske premierminister, Edouard Philippe, efter et regeringsmøde.

Den franske regerings plan har et budget på 50 mio. euro (omkring 373 mio. kr.).

Philippe siger, at regeringen blandt andet vil begynde at ansætte 600 personer - heraf den del toldere, som skal tage sig af handel og sikkerhed.

Planen omfatter også nye investeringer i lufthavne og havne, hvor der ventes flest problemer ved et hårdt brexit.

"Vi har en stærk overbevisning om, at Storbritannien vil forlade EU uden en exitaftale - navnlig efter at parlamentet med et overvældende stort flertal har forkastet den skilsmisseaftale, som var forhandlet på plads med EU," siger den franske regeringsleder.

En ny særlig lov i forbindelse med brexit blev vedtaget i Nationalforsamlingen i Paris tidligere på ugen.

EU's chefforhandler, Michel Barnier, siger også, at risikoen for et hårdt brexit er større end nogensinde før, og det er op til briterne at komme med forslag til at løse hårdknuden.

Også EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, er ærgerlig over resultatet af afstemningen i det britiske underhus.

Den tidligere britiske premierminister Tony Blair siger torsdag, at det er uundgåeligt, at brexit forsinkes, efter at premierminister Theresa Mays brexitaftale med EU er forkastet i London.

"En forsinkelse er uundgåelig - stort set uanset, hvad man gør. Hvis jeg var den britiske regering nu, så ville jeg allerede føre diskussioner med EU om betingelserne for en senere udtræden," siger Blair til BBC.

Danish Crown: Briterne vil fortsat foretrække EU-kød efter brexit

Theresa May sonderer mulighederne for ny brexitplan

EU-chefforhandler: Hårdt brexit har aldrig været tættere på

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter