EU-chefforhandler: Hårdt brexit har aldrig været tættere på

Et brexit uden aftale er tættere på end nogensinde før. Briterne skal komme med løsningerne, siger EU's chefforhandler Michel Barnier.
AF RITZAU

Det møder ærgrelse og bitterhed fra flere parter i EU, at det britiske parlament tirsdag forkastede premierminister Theresa Mays brexitaftale. 

EU's chefforhandler, Michel Barnier, er "meget ked af resultatet".

"Aftalen er det bedst mulige kompromis, som vi har arbejdet objektivt på. Resultatet viser, at de politiske betingelser for en aftale ikke er til stede i Storbritannien," siger han onsdag under en debat i Europa-Parlamentet om udfaldet af tirsdagens brexitafstemning i det britiske parlament.

Barnier siger videre, at risikoen for et hårdt brexit er større end nogensinde før, og det er op til briterne at komme med forslag til at løse hårdknuden.

Chefforhandleren modtager efterfølgende langvarige klapsalver fra Europa-Parlamentets medlemmer.

Også EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, er ærgerlig over resultatet af afstemningen i det britiske underhus.

"Brexit er skadeligt for både Storbritannien og EU. Som politikere er vi forpligtet til at begrænse denne skade mest muligt. Det mener vi, at vi gør med den nuværende aftale. Briterne skal finde en ny holdning, og så må vi arbejde videre derfra," siger Timmermans under debatten.

Det britiske parlament afviser brexit-aftale

L&F: Nej til brexit-aftale skaber stor usikkerhed

Løkke: Briterne må selv komme med ny brexitaftale

EU-chefer kræver britisk svar snarest efter lussing til May

Erhvervsliv: Hårdt brexit vil koste danske arbejdspladser

Professor: Kun briterne selv kan løse kaotisk brexit 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også