Landbrugets nye topchef føler sig hjemme i både støvler og stiletter
"Nej, nej, nej, hun fortsætter hele vejen op," udbryder fotografen forvirret, sænker kameraet og læner nakken tilbage for at følge elevatoren, der glider op gennem etagerne på Axelborg, landbrugets højborg i København.
Han har ret på mere end en måde, fotografen.
Anne Lawaetz Arhnung er fortsat hele vejen op gennem landbrugets organisationer og er nu udnævnt til adm. direktør for Landbrug & Fødevarer, L&F.
Men lige nu fortsætter hun også hele vejen op med den åbne paternosterelevator af samme type, der også kendes fra Christiansborg. Fotografens tanke var vist, at hun skulle stå af på 1. sal og straks hoppe ind i en af de nedadgående vogne for at komme tilbage i linsens fokus.
Så let går det ikke. Anne Arhnung er ikke typen, der står af på halvvejen.
Hun fortsætter ud af syne, men vi kan stadig råbe sammen med hende, så det runger op gennem åbne, runde tårn på Axelborg.
Da elevatoren er tilbage i stueplan, springer hun leende ud og lander sikkert på de høje hæ- le.
Vi tager allesammen en tur mere og kører helt til tops for at få skudt billeder i tårnet, hvor der trods årstiden er et fantastisk lys og en formidabel 360-graders udsigt over byen.
Vokset op på et gods
Anne Arhnung viser hjemmevant vej ned ad vindeltrappen og gennem den monumentale gamle bygning, der har været landbrugets højborg i årtier. Ad trapper og lange gange ender vi til sidst ved Anne Arhnungs nye kontor, som ligger i hjørnet på øverste etage.
På væggene hænger sort-hvide billeder af hovedbygningen på godset Fuglsang, og på nogle af fotografierne er hele familien og de mange karle og piger stillet op. I vindueskarmen ligger store og små flintøkser, som i sin tid er fundet i mulden på godset på Lolland.
Der var Anne Arhnungs far og farfar forpagtere, og godset var omdrejningspunktet i hendes liv, til hun var 21 år.
"Det første jeg gjorde, når jeg kom hjem fra skole, var at tage gammelt tøj på og løbe ud i stalden til min far. Om aftenen var jeg altid med rundt for at se, om nogle af køerne skulle til at kælve. Jeg fik lov at deltage i det meste arbejde, så jeg ved godt, hvad det vil sige at køre traktor og muge ud. Jeg fik kun lov at afløse på mejetærskeren i frokostpausen. Da jeg blev lidt ældre, involverede min mor og far mig også meget i økonomien omkring det at drive landbrug," fortæller Anne Arhnung.
Hun drømte om at blive landmand og med tiden selv overtage forpagtningen af godset. Anne Arhnung mente det så alvorligt, at hun begyndte på landbrugsskole, hvor hun tog grunduddannelsen.
Fonden, der ejer godset, ville imidlertid ændre strukturen på langtidsforpagtningerne, og Anne Arhnung besluttede at skifte til jurastudiet i København.
"Lige inden jeg blev færdig med specialet, fik jeg i 1996 job som studentermedhjælper her i huset. Jeg så det som en mulighed for at kombinere mit fag med min interesse for landbruget," fortæller Anne Arhnung.
Du begyndte her i huset som piccoline, har jeg læst?
"Nej, nej, det er noget Martin (Merrild, formand for L&F, red.) fik sagt i farten, fordi han synes, det er sådan en god historie, at jeg har arbejdet mig op helt fra bunden. Jeg har været efter ham og sagt, at det er sidste gang, jeg henter kaffe til ham," ler Anne Arhnung og fortæller, at hun i virkeligheden blev ansat som konsulent i veterinærafdelingen i Landbrugsraadet.
Arbejdet sig op
Bortset fra det er der dog ikke noget galt med Martin Merrilds historie: Anne Arhnung har på 22 år støt og roligt arbejdet sig opad i organisationen. De seneste år har hun diskret holdt sig lige bag forgængerne på topposten, Søren Gade og Karen Hækkerup, men nu tager Anne Arhnung det sidste skridt opad og ud i rampelyset som leder af landbrugets og fødevareindustriens store interesseorganisation.
Bestyrelserne i organisationen er helt domineret af landmænd, og dem er Anne Arhnung på alle måder i øjenhøjde med. Ganske vist har Anne Arhnung i mange år boet i Hellerup med sine to piger, men de seneste år er weekender og ferier blevet tilbragt i Jylland på gården hos hendes ægtefælle, Niels Dengsø Jensen, der er formand for DLG.
"Jeg tager altid gummistøvlerne på og går en tur i stalden for at se til køerne eller tager en tur ud over markerne for at se, hvordan det hele står til. Gården ligger meget naturskønt i et kuperet terræn ud til Hjarbæk Fjord. Jeg nyder at være tilbage på landet. De praktiske, konkrete arbejdsopgaver er nærmest afstressende, når man til hverdag skal forholde sig til mange komplekse, abstrakte problemstillinger," funderer Anne Arhnung.
Hun benytter straks sit eget stikord til at række ud efter den grønne bog, som under hele interviewet har ligget klar på hjørnet af bordet. ”Bæredygtig udvikling” står der på forsiden af 2018-udgaven af L&F’s årlige statistikbog.
"Bæredygtighed er om noget et abstrakt og ”fluffy” emne, men det er også et emne, der rummer fantastiske muligheder for vores erhverv – både økonomisk og i forhold til at opnå samfundsaccept," mener Anne Arhnung.
Hun henviser til, at årtiers restriktiv dansk lovgivning på især miljøområdet har gjort danske landmænd til noget nær verdensmestre i at producere klima- og miljøvenligt og med et minimalt forbrug af pesticider og medicin.
"I internationale sammenligninger er vi allerede blandt de bedste, men selvfølgelig skal vi blive endnu bedre. I alle nye udviklingsprojekter er der nu fokus på, om det trækker erhvervet i en mere bæredygtig retning. Hos både forbrugerne og politikerne er interessen for bæredygtighed vokset eksplosivt, og er der nogen, som kan levere bæredygtig produktion, så er det os. Vi skal vise, at vores erhverv ikke er en belastning, men en vigtig del af løsningen på ønsket om mere bæredygtighed," siger Anne Arhnung.
Nye muligheder
Danske forskere har netop opnået et gennembrud, som kan gøre Anne Arhnungs snak om bæredygtighed konkret. Forskerne har formået at udvinde protein fra græs i så høje koncentrationer, at det kan erstatte sojaskrå, som i dag importeres fra Sydamerika og anvendes i landbrugets foderblandinger. Forskerne har i den forbindelse undersøgt et område ved Limfjorden – herunder Hjarbæk Fjord – og konkluderet, at det kommende årtis miljømål fuldt ud kan opfyldes, hvis landmænd erstatter en betydelig del af kornmarkerne med græsmarker.
Så nu skal I til at dyrke mere græs hjemme på gården?
"Ja, det kan jeg sagtens forestille mig, at vi skal. Det er et fantastisk eksempel på det, jeg taler om: Græsproteiner kan med tiden delvist erstatte vores import af sojaskrå. Samtidig betyder skiftet fra korn til græs, at udvaskningen af kvælstof falder, udledningen af drivhusgasser reduceres, og forbruget af pesticider bliver meget lavere. Det er en fantastisk vinderhistorie under en helt afgørende forudsætning: At økonomien hænger sammen for landmanden. Erhvervet er under et stort økonomisk pres, og vi kan ikke gøre det her for vores blå øjnes skyld," understreger Anne Arhnung.
Hun er dog overbevist om, at der faktisk er god økonomi i at producere bæredygtigt:
"Der er i størstedelen af verden en hastigt voksende erkendelse af, at vi er nødt til at leve og producere mere bæredygtigt, hvis vi vil bremse klimaforandringerne og undgå at skade naturen og vandet og luften. Vores ambition er, at de danske fødevarer skal blive kendt i hele verden som det mest bæredygtige valg. Dermed kan vi forhåbentlig opnå en højere pris for de danske varer og undgå den direkte konkurrence med de ekstremt billige varer fra lavomkostningslande som Brasilien," påpeger Anne Arhnung og beder om fem minutter mere, da døren åbnes, og pressemedarbejderen spørgende stikker hovedet ind.
Landbrug ligger i familien
Det giver os tid til en hurtig rundvisning på hjørnekontoret. Anne Arhnung er ikke den første kvinde i familien, der har været på landbrugskole, fortæller hun, da vi ser nærmere på de sort-hvide billeder fra Fuglsang Gods.
"Min farmor var på landbrugsskole i 1917. Det var meget usædvanligt for den tid. Endnu mere usædvanligt var det, at hun efter skolen slog sig sammen med tre veninder og købte en gård på Sjælland. De fire kvinder drev gården, og det har med garanti været et samtaleemne i sognet. Jeg kan se i gamle breve, at hun længe afviste min farfars bejlerier. Hun skrev, at hendes passion lå i landbruget, og at hun ikke egnede sig til at lave mad og styre folkehold. Men til sidst gav hun altså efter," konstaterer Anne Arhnung.
Hun har holdt fast og taget turen hele vejen til tops på landmændenes højborg.
Ny L&F-direktør: Bæredygtighed er den vigtigste dagsorden lige nu
