Fiskeriforening: Svært at drive erhverv med yoyo-kvoter
De store udsving i fiskekvoterne er problematiske.
Det siger Danmarks Fiskeriforening, efter at fiskeriministrene i EU natten til onsdag blev enige om fiskekvoterne for 2019.
"Det er meget besværligt," siger Svend-Erik Andersen, der er formand for Danmarks Fiskeriforening.
"Det betragtelige fald på torskekvoten for eksempel er noget, vi er begyndt at kalde yo-yo-effekten af EU's fiskeripolitik. Altså når kvoter går op med 50-60 procent det ene år og falder tilsvarende et andet år. Det kan man ikke drive et erhverv med," siger han.
For torsk er kvoten i Nordsøen sat ned med 35 procent i 2019, mens reduktionen i Skagerrak er på hele 47 procent. Det sker for at fremme bæredygtigheden.
De foregående år er torskekvoterne ellers steget betragteligt.
Svend-Erik Andersen ønsker et opgør med "yo-yo-politikken".
"Vi så hellere en udjævning af stigninger og fald i kvoterne, så der kommer større stabilitet og dermed bedre mulighed for at planlægge sit fiskeri," siger han.
Danmarks Fiskeriforening havde derfor forud for forhandlingerne i Bruxelles foreslået mindre stigninger i kvoterne for rødspætter og jomfruhummer, end det er muligt ud fra den biologiske rådgivning.
Det har EU-Kommissionen og ministerrådet efterkommet, og derfor håber Svend-Erik Andersen, at torskekvoterne fremover også kan stabiliseres.
For som han siger:
"Torsk bliver jo mere end ét år gamle."
Som noget nyt træder en såkaldt landingsforpligtelse i kraft til nytår.
Den betyder, at alle de fisk, fiskerne hiver op, fremover skal i land.
Tidligere blev uønskede størrelser hevet overbord for ikke at belaste kvoterne.
Også her bliver de lavere torskekvoter en udfordring, mener Danmarks Fiskeriforening.
"Torsk indgår i blandede fiskerier, og når man nu skal ilandbringe alle fisk, bliver det en udfordring for fiskerne at fiske alle kvoterne, inden torskekvoten bliver opbrugt," siger Svend-Erik Andersen.
Dansk fiskeveteran rykker til Rusland
Danmarks Fiskeriforening vender tomlen op til EU's aftale med Norge
