Danmarks Fiskeriforening vender tomlen op til EU's aftale med Norge

Fiskeriaftalen mellem EU og Norge er absolut vigtigste fiskeriaftale for dansk fiskeri, da den regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak. Nu mangler en ny aftale blot at blive godkendt.
Foto: Dansk Fiskeriforening
Foto: Dansk Fiskeriforening

EU og Norge er efter to runder med forhandlinger over de sidste par uger i Bergen og London blevet enige om fiskerimulighederne i 2019 for vigtige fiskerier i Nordsøen og Skagerrak. Aftalen har stor betydning for dansk fiskeri; ikke mindst for de fiskere, der hører til i de nord- og vestjyske fiskerihavne.

"Det er tilfredsstillende, at EU og Norge har fået aftalen på plads. Det skaber sikkerhed om vigtige fiskekvoter og sikrer, at fiskerne kan tilrettelægge deres fiskeri for hele 2019," siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, i en pressemeddelelse.

Fiskeriaftalen mellem EU og Norge er absolut vigtigste fiskeriaftale for dansk fiskeri, da den regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak som torsk, kuller, sej, dybvandsrejer, rødspætte, sild og makrel.

Aftalen skal nu godkendes af EU-landenes fiskeriministre. Det forventes ifølge Danmarks Fiskeriforening at ske i den kommende uge på et ministerrådsmøde i Bruxelles den 17. -18. december 2018.

Stor reduktion i kvoterne for torsk

Brexit og de mulige konsekvenser, som det kan få for fiskeriet har uundgåeligt hængt som en mørk og tung sky over dette års forhandlinger.

"Det blev heldigvis fra britisk side meldt klart ud, at uanset hvordan Brexit bliver, så vil man respektere fiskeriaftalen for 2019. Dette er naturligvis også i de britiske fiskeres interesse, men det har været med til at banen vejen for, at man har kunnet nå en aftale for hele 2019," siger Svend-Erik Andersen.

For 2019 bliver vigtige kvoter for torsk kraftigt reduceret. Kvoterne for kuller reduceres med 31 pct. For sej sker en stigning på 16 pct. og for rødspætter er aftalt en stigning i kvoterne med 11 pct.

"Der er flere positive elementer i aftalen. Men en halvering af kvoten for torsk i Skagerrak og en reduktion i kvoten for torsk i Nordsøen med over 30 pct. kommer desværre til at gøre ondt på dansk fiskeri. Rigtigt ondt, for torsk er en meget vigtig art for dansk fiskeri," konstaterer Svend-Erik Andersen.

Fiskekvoterne fastlægges på baggrund af de aftaler om fælles fiskeriforvaltning, som EU og Norge har aftalt og den biologiske rådgivning fra Det Internationale Havforskningsråd, ICES.

"Det er vigtigt, at kvoter fastsættes på grundlag af en solid biologisk rådgivning. Men de aftaler om forvaltning, som bruges til kvotefastsættelsen, mangler åbenlyst stabilitetsmekanismer og derfor har vi i fiskeriet i de senere år uheldigvis skulle forholde os til meget store udsving i kvoterne fra år til år. Det er uholdbart med disse meget store udsving - hvad enten det er til den positive eller negative side," siger Svend-Erik Andersen.

Fiskeriforening: Vigtigt for dansk fiskeri med brexitaftale

Danske fiskere er bekymrede over EU-forslag om højere kvote

Analyse: EU skruer bissen på før fiskeriforhandlinger med Storbritannien

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter