Tican-chef: Hård brexit-hammer vil ramme fra dag et

Konsekvenserne ved et hårdt farvel til Storbriannien vil være markante, hårde og ramme dansk eksport fra første dag siger Ticans adm. direktør Ove Thejls.
Foto: Thomas Emil Sørensen/Polfoto/Arkiv
Foto: Thomas Emil Sørensen/Polfoto/Arkiv

Eksporten af dansk bacon til Storbritannien vil med et enkelt slag kunne blive halveret, hvis den efterhånden langvarige brexit-affære ender med en hård aftale.

Det skriver Landbrugsavisen.dk, der har talt med Ticans adm. direktør Ove Thejls.

"Hvis det ender i Hard Brexit, hvor man i stedet for en aftale ender med WTO-reglerne, så vil vi få toldsatser på svinekød på mellem 35 og 45 procent. Det vil betyde en halvering af vores eksport til England. I Tönnies-koncernen har vi et par baconfabrikker i England og de er i stor grad baseret på importerede råvarer. England er kun omkring 50 procent selvforsynende. Hvis en Hard Brexit bliver en realitet, vil hele Europa blive mødt med toldsatser. De høje toldsatser vil betyde, at forbruget umiddelbart vil falde. Efterspørgslen vil ikke falde væk, men den vil blive markant reduceret. Især vil der være en chokeffekt i starten", siger Ove Thejls til avisen.

Mandag udsatte premierminister Theresa May afstemningen om EU-aftalen i det britiske parlament.

Afstemningen var ellers berammet til at finde sted tirsdag aften. Men May har udsat afstemningen, fordi hendes aftale ville blive nedstemt.

Tirsdag er hun taget på en rundrejse i Europa for at søge opbakning til en bedre skilsmisseaftale, som kan få flertal i det britiske parlament, skriver Ritzau.

Udsat britisk brexit-afstemning bliver inden 21. januar Brexit-uvisheden rammer vestjyske fiskere Samuelsen om brexitforhandlinger: Briterne må komme til os 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter