Samuelsen om brexitforhandlinger: Briterne må komme til os

EU-landene vil gerne lytte til briterne, men brexitaftalen bliver ikke genåbnet, siger udenrigsministeren.
AF RITZAU

Det er op til briterne at tage initiativ, hvis de skal have en hjælpende hånd fra EU til at få brexitaftalen stemt igennem i det britiske parlament. 

Det mener udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), som ikke tror, at EU vil række ud først.

"Briterne må komme og fortælle, hvad de har behov for, så de kan få brexitaftalen igennem i det britiske parlament. Vi skal ikke gætte os frem og lægge forskellige ting på bordet. Det vil være helt forkert. Vi venter på Storbritannien, og så vil vi lytte til dem," siger han.

Mandag valgte premierminister Theresa May at udskyde afstemningen om brexitaftalen i det britiske parlament, hvor hun kæmper med at samle opbakning til aftalen.

Anders Samuelsen understreger ligesom flere af sine kolleger, at brexitaftalen ikke bliver genåbnet. Men han er klar til at kigge på mulige følgeerklæringer ved siden af aftalen, hvis det kan være med til at afværge et brexit uden aftale.

"Vi arbejder jo derhjemme med en Marrakesh-stemmeforklaring. Man kan altid lave en følgeerklæring. Men det afgørende er jo, om det er nok til at vende stemningen i det britiske parlament," siger udenrigsministeren.

Han mener, at aftalen, der ligger på bordet, er "fair og ordentlig". 

Tirsdag er Theresa May på tur i Europa, hvor hun prøver at få hjælp til at redde sin brexitplan.

Først mødes hun med den hollandske premierminister, Mark Rutte, i Haag, før turen går til Berlin for at tale med Tysklands forbundskansler, Angela Merkel.

Brexit-uvisheden rammer vestjyske fiskere

Minister: Hårdt brexit koster danske job på kort sigt

May udskyder officielt brexitafstemning i Underhuset

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter