Brexit overblik: Her er briternes lange vej ud af EU

Den britiske exitproces har strakt sig over flere år. Ritzau Finans bringer overblikket.
Foto: Ritzau Scanpix/AFP/Daniel Leal-Olivas
Foto: Ritzau Scanpix/AFP/Daniel Leal-Olivas
AF RITZAU FINANS

I den belgiske hovedstad, Bruxelles, har EU's ledere søndag nikket godkendende til udtrædelsesaftalen og den politiske erklæring for Storbritanniens udtræden af EU.

Det oplyser EU-præsident Donald Tusk på Twitter.

Dokumenterne udgør samlet det såkaldte brexit - altså Storbritanniens brud med Den Europæiske Union, som landet har været medlem af siden 1973.

Her er et overblik over den britiske exitproces, der har strakt sig over flere år:

- Torsdag 23. juni 2016: Ved en folkeafstemning stemmer 52 procent af briterne for at forlade EU. 48 procent stemmer for at blive.

- Onsdag 29. marts 2017: Storbritannien meddeler officielt EU, at landet vil melde sig ud af samarbejdet. Det indleder en nedtælling på to år til landets exit.

- Mandag 19. juni 2017: EU's chefforhandler, Michel Barnier, og den daværende britiske chefforhandler, brexitminister David Davis, indleder formelle forhandlinger om britisk exit fra EU.

- Mandag 29. januar 2018: EU27-landene vedtager på et europaministermøde i Bruxelles et mandat til forhandlingerne om en overgangsordning efter exit.

- Torsdag 12. juli 2018: Theresa May fremlægger en længe ventet hvidbog med britiske planer for fremtidens forhold til EU. Få dage tidligere har David Davis og udenrigsminister Boris Johnson forladt regeringen i protest mod en ifølge dem alt for blød brexitplan.

- Torsdag 19. juli 2018: Den nye brexitminister, Dominic Raab, mødes for første gang med Michel Barnier i Bruxelles, efter at David Davis er trådt tilbage. Raab lover mere fart på forhandlingerne.

- Oktober 2018: EU ønskede at afslutte forhandlingerne om udtrædelsen samt om en overgangsordning og rammerne for det fremtidige forhold. Det skulle give tid til oversættelse til alle EU-sprog og ratificering i Europa-Parlamentet. Et topmøde midt i oktober blev dog afsluttet uden en aftale.

- Tirsdag 13. november 2018: Det bekræftes fra Downing Street i London, at der er enighed om et udkast til en aftale om briternes udtræden af EU. Udkastet skal underskrives fra officielt hold.

- Onsdag 14. november 2018: Theresa May sikrede sig efter et fem timer langt møde i London opbakning i sin regering til udkastet til en brexitaftale.

- Søndag 25. november 2018: EU's stats- og regeringschefer godkender udtrædelsesaftalen og den politiske erklæring, der tilsammen udgør Storbritanniens udtræden af EU. Aftalen skal godkendes i det britiske parlament og i Europa-Parlamentet, før den træder i kraft.

- Fredag 29. marts 2019: Briterne udtræder efter planen ud af EU ved midnat. Det kan enten være med eller uden en aftale med EU.

Analyse: EU skruer bissen på før fiskeriforhandlinger med Storbritannien

Dansk erhvervsliv forbereder sig fortsat på hård brexit

Brexit: Statsministeren ønskede sig bedre fiskeriaftale

EU's stats- og regeringschefer godkender brexitaftale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter