Tv-kendis direktør for succesfuldt fiskefirma

David Lange anede intet om fiskeri for få år siden. Efter deltagelse i en TV-serie har han succes med sit kystfiskerselskab.
Foto: Jan Dagø / Ritzau Scanpix
Foto: Jan Dagø / Ritzau Scanpix
AF SJÆLLANDSKE

Vejen til direktør for fiskeforarbejdnings- og engrosvirksomheden Kystfisker Kompagniet er noget usædvanlig for 39-årige David Lange, der for få år siden slet intet anede om fiskeri. Men så medvirkede han i tv-serien på DR2 "Det sejler".

Her var han en af to københavnere, der skulle sejle Danmark igennem og lære at fiske ved at mødes med andre fiskere.

"Vi kom i kontakt med rigtig mange fiskere, og det stod hurtigt klart, at det var et erhverv med store udfordringer, hvor især kystfiskerne havde svært ved at klare sig," siger David Lange til Sjællandske.

I dag er han medejer og direktør for Kystfisker Kompagniet, der hos danske kystfiskere kun opkøber fisk, der er fanget med skånsomme redskaber, ligesom virksomheden har fokus på bæredygtighed og miljø. Toprestauranten Noma er blandt kunderne.

Fokus på kvalitet og friskhed giver højre priser til fiskerne. Korsør er valgt som base for virksomheden grundet den centrale placering med hurtig adgang til både hovedstad, Fyn og Jylland.

(Denne artikel er en tophistorie fra Sjællandske distribueret af Ritzau.)

Fem familier ejer 29 pct af de britiske fiskekvoter

Professor: Kvotekonger kan fortsat dominere efter ny aftale

Fiskeriformand: Katastrofalt at vi sælger ud af vores fiskekvoter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også