Mens danske medier har kvotekongerne at skrive om, arbejder man i Storbritannien med begrebet Codfathers ('torskefædre', red.).

I Financial Times dækker begrebet denne gang over de fem familier, der ifølge en opgørelse fra Greenpeace ejer 29 pct. af de britiske fiskekvoter. Derudover viser en opgørelse, at familierne ejer andele i selskaber, som sidder på yderligere otte pct. af fiskekvoterne i landet.

Greeenpeace kritiserer i brede vendinger koncentrationen af kvoterne, og man mener, at kvoterne siden 1990'erne er blevet administreret forkert, og at det har haft stor betydning, at fartøjer under 10 meter en gang ikke skulle logge deres fangster, men modsat kom de aldrig til at være del af det fælleseuropæiske kvotesystem.

I sidste ende har det betydet, at de mindre fiskervirksomheder ikke har haft adgang til kvoterne, og det har siden fået betydning for antallet af små fiskere, som ikke kan klare de økonomiske skær.

Mens Greenpeace kritiserer forvaltningen, afviser blandt andet Bertie Armstrong, adm. direktør i fiskeriorganisationen Scottish Fishermen's Federation, kritikken.

"Endnu engang har Greenpeace gjort sig skyldig i at male et helt forkert billede af den britiske fiskerisektor for at matche sine egne særlige fordomme," sagde han ifølge Financial Times.

De fem familiers store selskaber:

Lunar Fishing Company, ejet Alexander Buchan og familie.

Interfish, ejet af Jan Colam og familie.

Klondyke Fishing Company, ejet af Robert Tait og familie.

Andrew Marr International, ejet af Andrew Marr og familie.

JW Holdings, ejet af Sir Ian Wood og familie.

Regeringen mangler 40 mio kr for at genrejse fiskeriforvaltningen

DF om fiskeri-støtte: "Det var så betændt, som en byld kan være"

Historisk aftale om fiskeri i Arktis underskrives i Grønland