FødevareWatch

DF om fiskeri-støtte: "Det var så betændt, som en byld kan være"

Ib Poulsen, fiskeriordfører for Dansk Folkeparti, mener, at forvaltningen af dansk fiskeri har været betændt som byld. Det siger han til Politiken kort før, at Rigsrevisionen ventes at komme med hård kritik af tildelingen af EU-støtte på området.

Foto: JONAS OLUFSON/Ritzau

Dansk Folkepartis fiskeriordfører Ib Poulsen er rystet over, at der tilsyneladende er blevet sjusket med støtten til dansk fiskeri i årevis.

Om få dage er Rigsrevisionen på vej med en imødeset rapport, som ventes at levere en hård kritik af forvaltningen af tilskudsmidler fra EU.

Ifølge FødevareWatchs oplysninger indeholder rapporten kritik af Fiskeristyrelsen for at give tilskud til folk, der ikke var berettiget. Derudover kan ti modtagere været blevet meldt til politiet.

Mandag skriver Politiken, at rapporten også peger på, at der er sket forskelsbehandling af fiskere, som har søgt om at modtage støtte.

Ib Poulsen, fiskeriordfører hos DF, mener, at Rigsrevisionens kritik viser, at fiskeriområdet har været plaget af problemer i lang tid.

Det har vist, at det var så betændt, som en byld kan være.

Ib Poulsen, fiskeriordfører, Dansk Folkeparti

"Det har vist, at det var så betændt, som en byld kan være," siger han til Politiken og peger på, at oplysningenre er potentielt belastede for fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V), fordi hun ad flere omgange har haft ansvar for fiskeriet.

Den erfarne Venstre-politiker havde ansvaret for området i to perioder, fra 2005 til 2007 og fra 2015 til 2016, skriver Politiken.

Posten som fiskeriminister blev netop oprettet på grund af de massive problemer på fiskeriområdet. I august 2017 førte skandalen med tildeling af fiskekvoter til, at området blev flyttet fra Miljø- og fødevareministeriet til Udenrigsministeriet sidste år.

Rigsrevisionens rapport bliver offentliggjort onsdag.

Rigsrevisionen på trapperne med ny hård kritik af Fiskeristyrelsen

Kammeradvokaten udtaler "alvorlig kritik" af forvaltningen på fiskeriområdet

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier