Løkke vil gøre det lettere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft

Virksomheder, der ønsker at hente arbejdskraft uden for EU, skal have bedre vilkår, mener Lars Løkke Rasmussen.
Foto: Jan Bjarke Mindegaard
Foto: Jan Bjarke Mindegaard
AF RITZAU

Udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU er en guldgrube for Danmark.

Men en række regler - heriblandt især beløbsordningen - spænder ben for, at Danmark kan tiltrække flere.

Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der tirsdag er inviteret til at holde tale under Dansk Industris topmøde.

Beløbsordningen fastslår, at udlændinge uden et EU-statsborgerskab skal anskaffe sig et arbejde med en årsløn på mindst 418.000 kroner, før vedkommende må komme til Danmark for at arbejde og bo.

Men det er alt for højt sat, mener statsministeren.

"Det var en stor fejl og en trist beslutning, at partier uden om regeringen hævede beløbsgrænsen. Jeg vil gå den modsatte vej: sætte beløbsgrænsen ned på en intelligent måde," siger Lars Løkke.

Arbejdsomme udlændinge fra lande uden for EU bidrager samlet set med omkring halvanden milliard kroner hvert år til de offentlige kasser.

Det er penge, som direkte kan bruges til bedre uddannelse, erhvervsvilkår og velfærd, lyder det fra statsministeren.

Af den grund ønsker regeringen i den nærmeste fremtid at fremlægge et konkret udspil, der skal skabe bedre vilkår for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.

Det skal blandt andet indeholde en "modernisering af positivlisten". Det er listen over de job, hvor der er mangel på højt kvalificeret arbejdskraft i Danmark, og som kan besættes af udlændinge uden for EU's grænser.

"Positivlisten over de stillingsbetegnelser, man må rekruttere til, omfatter kun højtuddannet arbejdskraft. Men danske virksomheder mangler også folk som smede eller industriteknikere," siger Lars Løkke.

Endelig ønsker Lars Løkke at afbureaukratisere forløbet bag rekruttering af arbejdskraft.

"Jeg mener, vi har brug for en langt mere smidig og balanceret fast track-ordning," siger han.

Langt ind i fagbevægelsen er der forståelse for, at der ikke må være for meget bureaukratisk bøvl for virksomhederne, når de vil ansætte kvalificeret arbejdskraft udefra," siger Lars Løkke.

Landmænd er vant til milliardudsving i indtjening - tørke eller ej

Slagteriarbejdere sakker bagud i lønkapløbet

Danske virksomheder går glip af eksportmilliarder

Slagteriejer vil gardere flygtninge mod fremtidig arbejdsløshed

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også