Frankrig reagerer prompte på belgisk fund af svinepest

I halen på torsdagens melding om fundet af afrikansk svinepest i Belgien har den franske regering fremlagt en konkret plan, der skal bremse spredningen yderligere. Torsdag rakte Rumænien ud til EU efter økonomisk hjælp til at håndtere situationen.
Foto: Elizabeth Dalziel/AP/Ritzau/arkiv
Foto: Elizabeth Dalziel/AP/Ritzau/arkiv

Med torsdagens fund af afrikansk svinepest i Belgien har den frygtede virus taget foretaget et voldsomt spring ind i den vestlige del af EU, som indtil nu har været forskånet for at skulle forholde sig direkte til den smittefarlige svinevirus.

Ifølge Reuters reagerede den franske regering kort efter fundet.

"Bekræftelsen på, at virussen nu er tilstede i Belgien (i den vestlige del af EU) repræsenterer en ny udvikling af sygdommen, som kræver et passende svar med afsæt af de betydelige økonomiske interesser, der er i spil for den franske fødevarekæde," udtalte den franske landbrugsminister Stephane Travert.

Ifølge nyhedsbureaet foreslår ministeren, at man skruer ned for muligehderne for at gå på jagt i grænseområdet, og at der skrues op for overvågningen i omkring besætninger i området mellem Frankrig og Belgien.

Som led i planen vil franskmændene også skrue op for veterinærsikkerheden på landbrug og på slagterier, så smitten ikke flytter sig af den rute.

Fra dansk side forholder man sig stadig afventende og følger situationen nøje, men i Landbrug & Fødevarer er man ikke i tvivl om, hvordan man vil bremse virussen, der kun er farlgi for svin, i at komme ind over de danske grænser.

"Det er afgørende, at vi fortsætter arbejdet med at få fjernet vildsvinene fra den danske natur. Og det kan kun gå for langsomt. Og så skal det vildsvinehegn op, så der kommer så få vildsvin som muligt ind i landet," sagde Jens Munk Ebbesen, veterinærdirektør hos Landbrug & Fødevarer, til Ritzau torsdag aften.

Så sent som torsdag søgte Rumæninen, der på det seneste også har set svinepesten indtage flere store besætninger i landet, EU om økonomisk hjælp til at håndtere situationen, inden den kommer ud af kontrol. Ifølge de rumænske myndigheder, der skal forsøge at holde styr på de mange "baggårdsbesætninger" i landet, har der indtil videre været konstateret 900 udbrud af svinepest i Rumænien, og samlet er indtil videre 230.000 svin slået ned.

Afrikansk svinepest bekræftet i Belgien

Svinepest rykker tæt på – truer danske megafarme

Spredning af svinepest i Europa vækker bekymring i EU

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også