Britiske og franske fiskeri i klammeri om kammuslinger

Franske fiskere er så trætte af, at briter må fiske kampmuslinger i Den Engelske Kanal året rundt, mens de selv kun må fiske i syv-otte måneder, at det kom til slagmål til havs natten til tirsdag. Der skete angiveligt kun materiel skade.
Dyre kammuslinger som denne er, hvad franske og britiske fiskere strides om i Den Engelske Kanal. Foto: Ritzau Scanpix | Foto: Ritzaus Scanpix
Dyre kammuslinger som denne er, hvad franske og britiske fiskere strides om i Den Engelske Kanal. Foto: Ritzau Scanpix | Foto: Ritzaus Scanpix

Britiske fiskere kræver nu myndighedernes beskyttelse mod franske fiskere, når de fisker kammuslinger i Den Engelske Kanal, skriver BBC.

TV-kanalen beretter om et veritabelt søslag i kanalen natten til tirsdag, hvor op imod 40 franske fiskekuttere havde samlet sig i en protest mod, hvad de kalder britisk plyndring af muslingebankerne. BBC har videoptagelser af begivenhederne.

De franske fiskere beskyldes for at have smidt med sten og røgbomber mod de britiske både. Sammenstøddet skete 12 sømil ud for Normandiets kyst nær Seine-bugten.

Her fisker briterne helt legalt kammuslinger. Men deres tilstedeværelse har ophidset franskmændene, og de beskylder briterne for skamløst at ødelægge muslingebankerne. Spændingerne har rumlet hen over de seneste 15 år, fordi briterne har lov at fiske kammuslinger året rundt, mens de franske fiskere efter fransk lov kun må fiske dem i sæsonen, der løber fra 1. oktober til 15. maj.

"Franskmændene tog kontakt til de britiske både for at få dem til at holde op med at arbejde, og de stødte sammen. Tilsyneladende blev der kastet med sten, men ingen kom til skade," udtaler Dimitri Rogoff, der er fiskeriinspektør i Normandiet til BBC.

Søslaget endte med, at de fem britiske både blevet jaget væk af den franske overmagt, og to af bådene søgte havn i Brixham med ødelagte vinduer. Besætningerne fortalte, at de blev omringet og fik sten og metalstumper smidt ned over deres både.

"For briterne er det som en åben bar - de fisker, når de vil, hvor de vil, og så meget de vil," lød det fra fiskeriinspektøren.

En repræsentant for den skotske fiskeriforening kaldte omvendt sammenstødet for "det rene sørøveri".

Nyt selskab vil dyrke 30 ton østers

Heftigt 2017 sætter markante spor i voksende Hirtshals-koncern

Arla om brexit-kaos: "Det har indtil videre kostet os et trecifret millionbeløb" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også