Landbrugets gæld oppe på 312 mia kr i juli

Nationalbanken peger på, at landbruget økonomi vil kunne "påvirkes mærkbart" af rentestigninger.
Foto: Johan Gadegaard / Ritzau Scanpix
Foto: Johan Gadegaard / Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

De danske landsmænds økonomi har været i fokus oven på sommerens lange tørke. Tørken har fået erhvervet til at spå konkurser og bede om hjælp fra regeringen.

En ny opgørelse over landbrugets gæld fra Nationalbanken viser, at gælden lyder på 312 milliarder kroner ved udgangen af juli 2018. Nationalbanken noterer samtidig, at landbrugets økonomi vil kunne "påvirkes mærkbart" af rentestigninger.

"Dansk landbrug er udfordret af en historisk varm og tør sommer. Samtidig fylder branchen meget i bank- og realkreditsektorens udlånsportefølje," skriver Nationalbanken og oplyser, at landbruget står for 19 procent af det samlede udlån til erhverv:

"For en række små og mellemstore banker samt realkreditinstitutter fylder udlån til landbruget mere end 40 procent af deres samlede erhvervsudlån."

Størstedelen af lånene er realkreditlån, mens omkring en femtedel er banklån.

Realkreditlån med variabel rente står for omkring 200 milliarder kroner af landbrugets lån, og derfor er sektoren sårbar over for rentestigninger, skriver Nationalbanken.

"Det lave renteniveau og den store andel af variabelt forrentede lån har bidraget til at holde landbrugets finansieringsomkostninger nede i en årrække."

"Det betyder dog også, at landbrugets økonomi vil kunne påvirkes mærkbart, hvis der kommer rentestigninger," skriver Nationalbanken.

Organsiationen Fødevarer & Landbrug har tidligere meldt ud, at man tror, tørken vil koste landbruget 6,4 milliarder kroner. På den baggrund ønsker interesseforeningen permanente lettelser i beskatningen af landbruget.

Hemmeligt dokument: Sådan overvejer regeringen at give tørkestøtte

Landmænd er vant til milliardudsving i indtjening - tørke eller ej

Krise eller ej: De dygtigste landmænd tjener altid penge

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også