Sammen med 21 forskere fra hele verden har postdoc ved Københavns Universitet Lau Blaxekjær kortlagt følgerne af systemet med omsættelige fiskekvoter kaldet IOK'er, og de foreslår at droppe systemet og i stedet oprette en åben global database med forskning og anden relevant information om konkrete fiskeriforvaltninger, der kan inspirere til bedre løsninger.

Forskningsholdet har netop publiceret resultaterne af forskningsprojektet "Moving Beyond Panaceas in Fisheries Governance" i det amerikanske videnskabstidsskrift PNAS, og resultaterne dannede forleden baggrund for en større artikel i dagbladet Information.

Studie: Fiskekvoter virker ikke efter hensigten 

Lau Blaxekjær konkluderer nu yderligere på resultaterne i en kronik på Altinget.dk.

"Det er ikke i sig selv nyt, at omsættelige kvoter (der kan købes og sælges af fiskerne) fører til en stribe problemer, der rækker ud over det tiltænkte område. Det har de seneste års skandaler i dansk fiskeri og fiskeripolitik med al tydelighed vist: kras kritik fra Rigsrevisionen, politianmeldelser og ministerafgang. Det nye i vores projekt er, at vi demonstrerer, hvor udbredte disse negative følgevirkninger er verden over. Derudover går vi i dybden med en analyse af, hvorfor brugen af omsættelige fiskekvoter – og andre universalløsninger – er så vedholdende. Og vi foreslår en løsning," skriver han i kronikken.

Om den foreslåede databaseløsning skriver han videre:

"Databasen vil organisere den eksisterende store mængde viden om fiskeriforvaltninger i en række søgbare kriterier som for eksempel geografisk område, fiskearter, og hvilken fiskeripolitik og -regler, der er gældende hvor i verden. På den måde kan databasen give inspiration til nye forvaltningsløsninger til gavn for miljøet og en mere fair fordeling af verdens naturressourcer."

Enigt Folketing indfører topskat for storfiskere

Rigsrevisionen gransker igen fiskeriet

Venstre foretager stille udskiftning af fiskeriordfører