Kina vil øge handel og reducerer tolden på norske fisk

250 norske fiske- og skaldyrsprodukter er fra 1. juli omfattet af lavere importtold i Kina.
Foto: Marine Harvest
Foto: Marine Harvest
AF RITZAU

Mens den amerikanske præsident er i færd med at opsætte barrierer for handel med en række lande, går Kina den modsatte vej. 

I et forsøg på at øge handlen har Kina meddelt, at landet vil sænke importtolden på fisk fra Norge. 

Det gælder konkret lidt over 250 varer fra Norge, oplyser Norges sjømatråd. Sjømat dækker over mad fra dyr og planter i hav og søer. 

Kina reducerer fra 1. juli importtolden på næsten 1500 produkter. 

Eksempelvis reduceres toldsatsen på frossen makrel fra 10 til 7 procent, mens tolden på sej, kuller og kulmule reduceres fra 12 til 7 procent. 

Sjømatrådets udsending i Kina, Sigmund Bjørgo, forklarer, at der vil være forskel på hel og fileteret atlanterhavslaks.

"Vi kan se, at ændringerne i denne omgang ikke gælder for hele og ferske atlanterhavslaks. Men der kommer en toldreduktion på både fersk og frossen laksefilet," siger Bjørgo. 

Toldsatserne for laksefilet reduceres fra 10 til 7 procent. 

De kinesiske justeringer fører til, at en midlertidig importtold på 210 produkter fjernes. Det gælder blandt andet fersk hummer og krabbe. 

Meldingen fra Kina kommer, mens USA fredag ifølge en regeringskilde i Washington vil offentliggøre en større toldpakke rettet mod Kina. 

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har besluttet sig for at gøre op med det, som han kalder Kinas "snyd" og "et urimeligt handelsunderskud."

Kina har sagt, at øger USA toldsatserne, vil Kina svare igen. Regeringen i Beijing har også opfordret Trump til at glemme sin handelskrig, for den vil skade begge lande.

Massiv laksedød vækker stor norsk bekymring

Overblik: Et forår i fisk

Heftigt 2017 sætter markante spor i voksende Hirtshals-koncern

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også