EL-landbrugsordfører er ny præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Maria Reumert Gjerding siger farvel til Folketinget til fordel for Danmarks Naturfredningsforening i den kommende uge.
Foto: Lars Krabbe/Polfoto/Arkiv
Foto: Lars Krabbe/Polfoto/Arkiv

Lørdag eftermiddag blev Enhedslistens Miljø-, klima-, og landbrugsordfører Maria Reumert Gjerding valgt som ny præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Det skriver Altinget.

Den nye post betyder, at hun i den kommende uge forlader Folketinget.

"Jeg er både glad og beæret over, at DN’s repræsentantskab har valgt mig som præsident. Hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at kunne genoprette natur og biodiversitet og sætte gang i den nødvendige grønne omstilling, er det nu, vi skal handle. Og her spiller DN en fuldstændig afgørende rolle," siger Maria Reumert Gjerding i en pressemeddelelse ifølge nichemediet.

EL-profilen overtager præsidentstolen fra Ella Maria Bisschop-Larsen, der har været foreningens præsident de seneste 12 år.

Når Maria Reumert Gjerding forlader Folketinget, bliver hendes plads overtaget af stedfortræder Øjvind Vilsholm, oplyser Enhedslisten.

EL-profil vil være præsident for Danmarks Naturfredningsforening

Oppositionen før samråd: Kvotesag handler om åbenhed

Løkke: Ingen korrespondance mellem ministerium og storfisker

Økologer lovpriser nyt politisk forslag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også