Flertal vil indføre 'topskat' i fiskeriet

Fiskerne med de største kvoter skal bidrage mere til den danske fælleskasse. Det mener et flertal udenom regeringen. Håbet er, at det og et andet forslag tilsammen vil kunne indbringe 50-100 mio. kr. om året.
Simon Kollerup, fiskeriordfører for Socialdemokratiet. | Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Polfoto/Arkiv
Simon Kollerup, fiskeriordfører for Socialdemokratiet. | Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Polfoto/Arkiv

Landets største fiskere skal fremover betale mere i skat af deres indtjening.

Det mener Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF og Alternativet, der ønsker at hæve den såkaldte promilleafgift, som fiskere i dag betaler. Partierne mener samtidig, at afgiften skal hæves mest for fiskerne med størst indtjening.

Statsministeren holdt møde med storfiskere før privat nytårskur i Løkkefonden

Det skriver DR Nyheder.

"Dem, der har de største kvoter, nogen vil kalde dem kvotekongerne, skal betale den største promille. Det er et sundt princip, man kender fra den almindelige beskatning," siger Simon Kollerup, fiskeriordfører for Socialdemokratiet, til DR.

Sammen med et andet forslag om at opkræve penge for udlejning af statens fiskekvoter håber Simon Kollerup, at forslaget vil kunne indbringe 50-100 mio. kr. om året.

DF-ordfører klapper i efter kvotekonge-samråd med Løkke

Bagmandspolitiet skal se på sag om storfiskere

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også