Det har i de seneste år ikke været en guldrandet afkastningsforretning for de omkring 40 danskere, som gennem investeringsselskabet Cattlenic har været med til at investere i kødkvæg, i det mellemamerikanske land Nicaragua.
Ifølge Børsen har de i seneste par år set langt efter det lovede afkast på 9,75 pct., og i de seneste to regnskaber er det samlet blevet til et minus på to mio. kr. Et voldsomt fald i kødpriserne påvirkede i 2016, men trods kødprisernes nu stabiliserede niveau, er Cattlenic blevet ramt nye problemer.
"Der har ikke på noget tidspunkt været konstateret urigtige oplysninger, men der er dog forhold, som ikke kan kontrolleres af danske repræsentanter, eksempelvis afregningspriser fra slagteriet," hedder det i regnskabet ifølge Børsen.
"Slagterierne derovre taler sammen. Vi er udfordrede af, at priserne på lokalmarkedet ikke altid følger priserne på verdensmarkedet," uddyber Ole Søndergaard, adm. direktør i Cattlenic, til avisen om de pludselige prisfald, som over en nat kan betyde, at de lokale slagteriers pris falder med 10-15 pct.
Danish Crown-andelshavere vedtager afskaffelse af andelshaverkonto
Flere røde bøffer fra Sydamerika bekymrer i landbruget
I Argentina satser man på mikrochippede køer som et nyt eksporteventyr