FødevareWatch

Norsk investeringsselskab vil skyde 650 mio kr efter landbaseret lakseanlæg

Den ambitiøse projekt Green Atlantic Salmon skal efter planen kombinere det landbaserede lakseanlæg med en hydrogenfabrik.

Foto: Colourbox

Det norske investeringsselskab INC Invest fra Florø i det vestlige Norge arbejde i øjeblikket på at finansiere et landbaseret anlæg til lakseopdræt til en værdi af 800 norske mio. kr., svarende til ca. 650 mio. kr.

Det skriver branchemediet Ilaks.no med henvisning til Firdaposten.

I første ombæring er planen at bygge et pilotanlæg for 40 mio. norske kr., ca. 31 mio. kr.

Projektet hedder Green Atlantic Salmon, og som navnet antyder, skal projektet være grønt, og ønsket er at kombinere det landbaserede lakseanlæg med en hydrogenfabrik med en kapacitet på 10.000 tons.

"'Affaldsstoffet' i hydrogenproduktion er rent oxygen, som vi kan bruge direkte i laksproduktionen," siger økonomidirektør i INC Invest, Roald Forde og tilføjer, at hydrogenproduktion samtidig frigiver meget varmeenergi.

Green Atlantic Salmon er langt fra det første selskab, der kigger i retningen af laks produceret på ladbaserede anlæg. Mest fremtrædende er Atlantic Sapphire, der ejer danske Langsand Laks fra Hvide Sande.

Atlantic Sapphire er begyndt byggeriet af selskabet enorme anlægg i Miami, hvis første fase bliver afsluttet i 2019. Herefter vil anlægget kunne producere 8000 tons HOG (Head-On-Gutted, red.) laks om året. I de efterfølgende 5-6 år udvides produktionen til at kunne producere 90.000 tons om året. Det svarer til en femdobling af den eksisterende samlede lakseproduktion i USA.

Langsand Laks rykker rundt i bestyrelsen og skifter navn

Langsand Laks-ejere tror på "ubegrænset vækst"

Langsand Laks tredobler anlægget i Vestjylland

Forsiden lige nu

Seges: Danske landmænd får underskud på 7,5 mia. kr.

Tørken og de lave svinepriser efterlader de danske landmænd med det største underskud siden finanskrisen. Flere hundrede bedrifter ventes at gå konkurs, og hele sektorens konkurrenceevne er truet, fordi landmændene skærer voldsomt ned på investeringerne.

Arla lukker endnu et mejeri

Arla Foods har besluttet at lukke det sydvestjyske Endrup Mejeri, som det seneste år har fungeret som modningscenter og pakkeri for oste.

Dansk fødevaresikkerhed blandt verdens bedste

Danmark har et godt ry på fødevarefronten, ifølge parterne bag det offentligt-private initiativ Food Nation. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen peger på et uudnyttet potentiale eksportpotentiale for danske fødevarevirksomheder.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier