Lagkagehusets nye ejere vil se vækst i udlandet

Lagkagehusets nye ejer, kapitalfonden Nordic Capital, har udenlandske vækstambitioner for den danske konditorkæde, fortæller adm. direktør Jesper Friis til Berlingske Business.
Foto: Thomas Mørch
Foto: Thomas Mørch

Vækstambitionerne er intakte, efter at kapitalfonden Nordic Capital i sommer købte Lagkagehuset af FSN Capital. Efter at være blevet en landsdækkende kæde i Danmark er de første butikker åbnet i Storbritannien i år, og forude venter yderligere udenlandsk ekspansion.

Det skriver Berlingske Business.

"Hele processen med at få nye ejere ind har været positiv. De deler vores ambition om at blive en international kæde, og det er den vision, de har købt sig ind i. Det stiller os kun endnu stærkere, for vi har både fået frisk kapital ind og nye øjne til at overvåge og hjælpe os med ekspansionen," siger Jesper Friis, Lagkagehusets adm. direktør gennem de seneste to et halvt år, til Berlingske Business.

Kæden blev startet i 1991 af konditormakkerparret Ole Kristoffersen og Steen Skallebæk, der senere solgte deres aktiemajoritet. Siden er virksomheden vokset, og ved det seneste ejerskifte er de to købt helt ud. Lagkagehuset er i dag landsdækkende med mere end 60 butikker og omkring 1800 ansatte. Nettoomsætningen nåede sidste år 665 mio. kr., mens resultatet før finansielle poster landede på 45 mio. kr.

Sidste år voksede den danske forretning med 20 pct., og 2017 blev indledt med den første butik i Storbritannien, der nu er oppe på fem Lagkagehuset-butikker og omkring 200 ansatte. Den langsigtede strategi er at ekspandere yderligere i Storbritannien og på sigt i en række andre lande.

Emmerys har mistet sin butik i Magasin 

Lagkagehusets stifter overvejer ny tørn som iværksætter 

Nye bestyrelsesmedlemmer tager over efter Lagkagehusets stiftere

Ny Lagkagehuset-direktør skal kun arbejde med dansk vækst 

Lagkagehuset får ny dansk direktør 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også