Forhandlingerne om erhvervspakken skal i gang.
Regeringen kom med sit udkast for halvanden måned siden. Der lægges op til, at der samlet skal sænkes og fjernes afgifter for 305 mio. kr. Heraf skal de 180 mio. kr. komme fra at fjerne nøddeafgiften. 305 mio. kr. er ikke nok for Dansk Folkeparti (DF). I deres modudspil vil de sænke og fjerne afgifter for 500 mio. kr.
Det skriver Børsen, som har interviewet partiets formand, Kristian Thulesen Dahl.
"Det, vi i første omgang spiller ud med, er, at man fjerner emballageafgiften. Det koster cirka 100 mio. kr. Hvis man så også aflyser stigningerne på chokolade- og sukkerafgifter, og hvis man dropper forhøjelserne af afgifter på vin, kaffe og te, så koster det 185 mio. kr. ekstra. Det er så 285 mio. kr. i alt til grænsehandelspakken. Så har regeringen i forvejen et forslag om at afskaffe nøddeafgiften som deres store initiativ. Det koster 180 mio. kr. Derudover vil vi også gerne have afskaffet tillægsafgiften for alkohollignende sodavand – altså cider. Det forventes at koste cirka 35 mio. kr. Så har vi sammenlagt en pakke på omkring 0,5 mia. kr.," siger Kristian Thulesen Dahl til Børsen.
Varerne er bl.a. udvalgt ud fra, at der er tale om varer, som danskerne ofte kører over grænsen for at købe billigere, mener DF.
Regeringsudspil vækker glæde i erhvervet
Finanslovsudspil gik uden om punktafgifterne
EU-sag kan blokere for nøddeafgiftens exit