Krisen i Japans sushikæder stiger i takt med prisen på tun

Tårnhøje priser på tun lægger pres på den japanske sushibranche, og det får de europæiske forbrugere også snart at føle.
Foto: Thomas Borberg / Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg / Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Japanske sushirestauranter er ramt af stigende priser på tun. Dårligt vejr og fangst har presset priserne på tun i vejret, hvilket ventes at brede sig til resten af verden.

Det skriver Financial Times.

Tun er blevet en luksusvare, der udfordrer japanske michelinrestauranter og mindre sushikæder. I august var prisen på den populære "yellowtail" tun på Tokyos Tsukiji-fiskemarked 22 pct. højere sammenlignet med samme periode sidste år.

"Sushi handler om tun," siger Takashi Morio, analytiker i Fuji-Keizai, til Financial Times.

Den britiske kapitalfond Permira har taget bestik af den dårlige fiskesæson og trækker sig ud af ejerkredsen i Japans største sushikæde, Akindo Sushiro, på grund af de stigende priser på tun.

Akindo Sushiro forsøger at redde indtjeningen ved at fusionere med den mindre rival Genki Sushi og dermed kunne opnå prisfordele i indkøbet.

Det er ikke kun tun, der er blevet udsat for markant prisregulering. Laks, der også er en populær ingrediens i sushi, har i samme periode oplevet et prisfald på grund af havforurening og sygdom.

Lystfiskere fanger lakseart som ikke er kendt i Danmark

Kæmpetun lander på Aarhus Havn

Verdens største fiskemarked brænder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også