FødevareWatch

Kæmpetun lander på Aarhus Havn

Kæmpefisk på 224 kilo kan blive mere normalt i de danske farvande.

Foto: Eugene Hoshiko/AP/Polfoto

Kongen af tun er tilsyneladende på vej tilbage til de danske farvande.

Det er den blåfinnede tun, hvor to eksemplarer her til morgen landede hos fiskehandlere på havnen i Aarhus.

Det skriver DR Østjylland.

Fiskene vejede over 200 kilo hver og er fanget nord for Skagen.

Det er ganske interessant, fortæller kurator på Kattegatcentret Rune Kristiansen.

"Det er spektakulært, for den har været væk fra de danske farvande i over 50 år," siger han til DR Østjylland.

Fire store tunfisk var i går på danske auktioner, og tidligere på sommeren blev der også fanget kæmpe tun i danske farvand.

"Det er en rigtig spændende og glædelig nyhed at prøve at undersøge, hvorfor den kommer tilbage, og om vi har mulighed for, at den kan blive her," siger Rune Kristiansen.

For det er tredje sommer i træk, at store tun bliver fanget ved Danmark.

"Det er en vandrefisk, så det vil typisk være i sensommeren, at den kommer og ikke hele året," siger Rune Kristiansen til DR Østjylland.

(Denne artikel er en tophistorie fra DR Østjylland distribueret af Ritzau.)

Verdens største fiskemarked brænder

Kæmpetun sætter dobbelt-rekord: Gik til 125.000 kroner på auktion

Verdens største producent af dåsetun forpligter sig til mere bæredygtigt fiskeri

Eftertragtet tunfisk er tilbage i danske farvande

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier