Økologiske krydderurter sælger godt hos fynsk gartneri

Gartnerikoncernen Rosborg Food Holding sælger flere og flere økologiske krydderurter. Omvendt daler salget af konventionelle krydderurter, siger adm. direktør.
Foto: Hans Christian Jacobsen
Foto: Hans Christian Jacobsen

Salget af økologiske krydderurter er i vækst for gartnerikoncernen Rosborg Food Holding.

Det skriver Finans med henvisning til, at koncernens datterselskab Økologi Havens omsætning steg med 23 pct. i seneste regnskabsår, der løb indtil udgangen af juni.

Økologi Haven oplyser ikke sin omsætning, men bruttofortjenesten er steget fra 10,99 mio. kr. til 13,28 mio. kr.

"Vi er kommet ind i det segment, der hedder storkøkkener og måltidskasser. Hele segmentet med nethandel og måltidskasser vokser, og det kan vi være en del af, fordi vi kan levere afskårne, økologiske krydderurter," siger adm. direktør Johnny Albertsen til Finans.

Anderledes ser det ud for et andet af Rosborg Food Holdings datterselskaber. Rosborg Krydderurter sælger konventionelle krydderurter og har oplevet et fald i omsætningen, fordi en del kunder ifølge Johnny Albertsen er ved at omlægge til økologi.

Samlet regner han med, at begge selskaber har en fremtid i koncernen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også