EU-Kommissionen trodsede eksperter i sag om fødevaremærkning

Selv om EU-Kommissionens egne juridiske eksperter frarådede det, gav EU-Kommissionen sidste år Frankrig lov til at indføre lovpligtige fødevaremærkninger på mælkeprodukter og forarbejdet kød.
Foto: Jyllands-Posten
Foto: Jyllands-Posten

BRUXELLES

Sidste år gav EU-Kommissionen grønt lys til, at Frankrig måtte indføre obligatoriske mærkninger på forarbejdet kød og mælkeprodukter, som angiver, hvor produktet er kommet fra. Det gjorde den, selv om den traditionelt er imod den type mærkninger, og dens egne embedsmænd anbefalede ikke at give godkendelsen.

Det skriver Politico.

Tilladelsen blev givet før det franske præsidentvalg sidste år, hvor valget stod mellem den stærkt pro-europæiske Emmanuel Macron og EU-modstanderen Marine Le Pen. En unavngiven repræsentant for EU-Kommissionen anerkender da også indirekte, at godkendelsen har været politisk motiveret.

"Denne kommission er en politisk kommission og er derfor ikke afskåret fra den politiske virkelighed," siger kilden.

Eksperterne i EU-Kommissionens afdeling for det indre marked, DG Grow, har i papirer, som Politico har fået fat i, givet udtryk for, at der ikke var noget juridisk grundlag for at give franskmændene lov til at indføre obligatorisk mærkning.

EU-formand vil ikke acceptere to kvalitetsniveauer af fødevarer

EU vil beskytte Danablu i brexit-aftale

Tican advarer mod at spare på diplomatiet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også