Flytning af AB Catering lukker lokal fødevareforening midlertidigt

Omtrent 30 personer bliver afskediget, når Dansk Cater samler sine tropper på færre matrikler i Østdanmark.
Foto: PR/Euro Cater
Foto: PR/Euro Cater

I slutningen af august meddelte Dansk Cater, der ejer AB Catering og BC Catering, at selskabet flytter to store lagre for at skabe en række driftsfordele og øge fokusset på Østdanmark.

Foruden de berørte medarbejdere hos Dansk Cater får flytningen også en anden konsekvens. Det lokale fødevareinitiativ Fødevarer Lokalt, der formidler varer fra nogle af områdets små lokale producenter til caféer, kantiner og højskoler i Slagelse-området, har samarbejdet tæt med AB Caterings Slagelse-afdeling, der nu lukker.

Derfor må Fødevarer Lokalt også midlertidigt trække stikket.

Det skriver Nordvestnyt med henvisning til Sjællandske Medier.

"Vi har haft et meget konstruktivt og godt samarbejde med AB Catering, og vores distribution har kørt smaddergodt, men så sker det, at AB Caterings hovedorganisation tager beslutningen om, at afdelingen i Slagelse skal lukke. Den besked har vi fået for to uger siden. Siden har vi arbejdet intenst på at finde en anden løsning, men nu må vi desværre melde ud, at vi - i hvert fald midlertidigt - er nødt til at lukke distributionen," siger Henrik Terkelsen, formand for Fødevarer Lokalt, til Sjællandske.

Steen D. Pedersen, adm. direktør i Dansk Cater, fortalte i slutningen af august, at et antal medarbejdere ville miste deres job i forbindelse med flytningerne. Ifølge Sjællandske Medier bliver 20 personer enten afskediget eller går på pension, når AB Catering flytter fra Slagelse til Brøndby.

Samtidig bliver omkring 10 personer ifølge Lolland-Falsters Folketidende afskediget, når BC Catering-lageret i Nykøbing Falster bliver rykket til Roskilde.

Dansk Cater stiller skarpt på Østdanmark

AB Catering skal drive lokal fødevareforening

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også