Just Eat jubler over dårlig dansk sommer

Takeaway-tjenesten Just Eat har ifølge eget udsagn haft stor gavn af det historisk ringe danske sommervejr. I de tre seneste sommermåneder blev der bragt 11 pct. mere mad ud end i 2016.
Foto: Gorm Olesen
Foto: Gorm Olesen

Når det regner på præsten, drypper det på degnen. Ordsproget passer ikke som fod i hose, men delen med regnen har i meget høj grad haft betydning for takeaway-tjenesten Just Eats danske forretning i denne sommer.

I den mest solfattige sommer i 17 år har Just Eat ifølge en meddelelse leveret mere end tre millioner måltider til danskerne. Det var 11 pct. flere udbrigninger end sidste år, og selvom det ikke alene kan tilskrives antallet af millimeter regn, mener Carsten Boldt, adm. direktør i Just Eat, alligevel, at det har spillet en stor betydning.

"Der er ingen tvivl om, at vejret har en effekt på antallet af bestillinger og leveringer hos os, men jeg skal være den første til at sige, at jeg nu også ønsker mig masser af sol om sommeren. Vi kan se en stor stigning på 11 procent alene sammenlignet med 2016, som også var steget betragteligt i forhold til 2015. Men det er ikke kun vejret, der tæller. Stigningen handler også om, at take away er modnet hos den danske forbruger. Det bredere udvalg af blandt andet sundere retter, børneportioner og i det hele taget det faktum, at take away er blevet dagligdagsmad, gør, at vi oplever denne store stigning," udtaler han.

Take away markedet vokser ifølge Just Eat med 3 pct. om året i disse år.

Cofoco og partner dybt uenige om fremtid i takeaway-selskab

Amerikaner vil ændre københavnernes spisevaner: Nu får han 37 mio. kr. til det

Dagligvarekæder blandt de største danske internetbutikker

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også