Prisen på avocadoer i USA er fordoblet i år

Den ovalformede frugt er hyperpopulær, men en svag høst sender prisen på avocadoer på himmelflugt på den anden side af Atlanten.
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Det er ikke kun den danske sommersol, som i år ikke har levet op til den store efterspørgsel.

Det samme er tilfældet for avocadoer i USA, hvor en svag høst i år og umættelig efterspørgsel har medført, at prisen er steget voldsomt i årets løb.

Det skriver CNN.

Engrosprisen for avocadoer er ifølge American Restaurant Association (ARA), som analyserer data fra USA's landbrugsministerium, steget 125 pct. siden årets begyndelse .

En standardboks på 48 avocadoer kostede i sidste uge 83,75 dollars, ca. 520 kr., rapporterer ARA. Ved årets begyndelse var prisen 37,25 dollars, ca. 231 kr.

Prisen er den højeste, som ARA har registreret siden 1999, hvor organisationen begyndte at monitorere prisen.

"Min bud er, at prisen er den højeste nogensinde," siger David Maloni, ARA's præsident.

Også de amerikanske forbrugere betaler mere for avocadoer. Ifølge Hass Avocado Board er den gennemsnitlige salgspris for en avocado steget med 31 pct. i første halvdel af dette år. Det er blandt andet et resultat af årets avocadohøst i Californien, der ifølge en vurdering fra California Avocado Commission forventes at falde 44 pct. sammenlignet med sidste år.

Avocado-sultne kinesere og europæere sender prisen op

Mangel på avocadoer får kiwier til at blive kriminelle

Dødstrusler fulgte i halen på dansk avocado-boykot

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også