L&F hilser lavere broafgift velkommen

Landbrug & Fødevarer støtter regeringens udspil om at gøre det billigere at køre over Storebæltsbroen.
Foto: PR
Foto: PR

Onsdag kom det frem, at regeringen ønsker at sænke afgiften på at køre over Storebæltsbroen. Hos Landbrug & Fødevarer er man begejstret for forslaget, som ifølge TV2 bliver en del af finanslovsforhandlingerne.

Ifølge organisationen brugte alene fødevareklyngen i 2016 op mod 170 mio. kr. på at transportere fødevarer over broen.

"Jeg vil gerne kvittere for, at regeringen vil arbejde for at lette udgifterne for blandt andre fødevareklyngen, når de sænker afgiften på Storebæltsbroen. En lettelse af afgiften vil komme hele Danmark til gode, når vi på den måde kan sænke udgifterne på transporten af blandt andet vores fødevarer. Det er en afgift, vi længe har set som en ekstra unødvendig udgift, siger Landbrug & Fødevarers adm. direktør, Karen Hækkerup, i en pressemeddelelse.

Hun oplyser, at den samlede fødevareklynge i 2016 transporterede 2,4 tons varer over Storebæltsbroen. Varer, som er nødvendige at få transporteret, så alle danskere kan få de samme fødevarer i supermarkederne.

25 pct. billigere at køre over

"Enhver udgiftslettelse der kan gøre det billigere at være blandt nogle af de mest regulerede erhverv i Danmark, vil altid være en god nyhed. Derudover kommer det også pendlerne til gode. Alt sammen noget, der bidrager til vækst i Danmark," siger Karen Hækkerup i meddelelsen fra Landbrug & Fødevarer.

Ifølge TV2's oplysninger vil regeringen gøre det 25 pct. billigere at køre over Storebæltsbroen. Reduceringen skal ske gradvist over flere år.

Storebæltsbroen er efter planen betalt i 2029, og det koster i dag mellem 125 og 365 kroner at krydse broen i en personbil.

Hækkerup: Pas på udlandet ikke løber fra Danmark 

Fødevareeksporten ventes at nå rekordhøje 163 mia. kr. i 2017

Landbrug & Fødevarer tordner mod Dyrenes Beskyttelse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også