Danmarks største gartneri mister livet til ny Storstrømsbro

Danmarks største gartneri skal rives ned. Det er Masnedø Gartneri, der er på 150.000 kvadratmeter, som er blevet eksproprieret af Vejdirektoratet.
Foto: Claus Pedersen/ L&F
Foto: Claus Pedersen/ L&F
AF LICITATIONEN – BYGGERIETS DAGBLAD

Danmarks største gartneri skal rives ned. Det er Masnedø Gartneri, der er på 150.000 kvadratmeter, som er blevet eksproprieret af Vejdirektoratet, skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Det sker fordi gartneriet ligger i vejen for den nye Storstrømsbro. Vejdirektoratet har netop lagt udbuddet ud, så interesserede kan byde ind på opgaven.

Nedrivningen skal dog først gå i gang, når indeværende sæson er overstået på et tidspunkt efter oktober.

Gartneriet var egentligt tiltænkt at kunne fortsætte i dele af bygningerne, idet kun noget af gartneriet i første omgang var eksproprieret. Men efter at ejeren Ole Olsen, havde regnet på det, så bad man direktoratet om en totalekspropriering. Denne sag er dog endnu ikke helt tilendebragt, idet en ankesag skal fastsætte den endelige pris, som vejdirektoratet skal betale til ejeren.

Det er en årlig produktion på 12 mio. agurker samt omkring 3.000 tons tomater, der nu siges farvel til. Omkring 120 medarbejdere var ansat, da det gik på sit højeste.

"Sagen har jo kørt i nogle år, og det har betydet at enkelte af drivhusene allerede nu står tomme, fordi kunderne er nødt til at finde andre leverandører. Det er ikke noget man bare lige gør fra dag til dag, når det er så store mængder," siger indehaveren Ole Olsen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Når årets sæson er forbi, rydder han sine egne værdier væk fra ejendommen, og overleverer nøglen til Vejdirektoratet. Dermed kan nedbryderne komme i gang.

(DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Licitationen – Byggeriets Dagblad).

Kendt tomatproducent klar med eget brand

Danmarks salatkonge skuffer sig selv med nyt regnskab

Gartner på Djursland scorer kassen på snackgulerødder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også