Novozymes siger farvel til mangeårig finansdirektør

Direktøren og bestyrelsen har i fællesskab besluttet, at det i begge parters interesse er tid til forandring.
Foto: Novozymes
Foto: Novozymes
AF RITZAU FINANS

Novozymes' finansdirektør, Benny D. Loft, stopper i løbet af sommeren.

Det fortæller enzymselskabet torsdag.

"Efter en lang, succesrig karriere i Novozymes har Benny Loft og bestyrelsen nu i fællesskab besluttet, at det i begge parters interesse er tid til forandring," skriver Novozymes i en meddelelse til fondsbørsen.

Benny Loft har været i Novozymes siden år 2000, heraf de sidste ti år som finansdirektør. Han kom til efter to år hos Novo Nordisk, hvor han deltog i arbejdet med at udskille Novozymes som selvstændigt selskab, og før det arbejdede han i ti år hos revisionsfirmaet PwC.

"Novozymes er en fantastisk virksomhed med både en stor fortid og fremtid. Det har været en ære at arbejde her igennem 17 år og være finansdirektør i en periode, hvor vi har øget vores forretning og indtjening betydeligt til gavn for både medarbejdere og andre interessenter. Jeg synes imidlertid, at tiden nu er moden til at skifte, både for selskabet og for mig personligt," udtaler Benny Loft.

"Vi vil gerne takke Benny for hans lederskab, faste kurs og store indsats for Novozymes' udvikling, og vi ønsker ham held og lykke fremover," udtaler Novozymes' bestyrelsesformand, Jørgen Buhl Rasmussen, der kun har været formand siden februar.

Novozymes vil nu lede efter Benny Lofts afløser, men den afgående finansdirektør står til rådighed indtil 1. september 2017 for at sikre overgangen.

Benny Loft sidder i bestyrelserne for Dong Energy og Xellia Pharmaceuticals.

Novozymes: Flere børshuse løfter kursmålet efter regnskab

Novozymes-direktør fastholder vækstforventning for 2017 trods overraskelse

Novozymes' overskud stiger til 772 mio. kr. i første kvartal

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også