Den meget lange vurderings- og voteringstid, der omgærder hormonforstyrrende stoffer i EU, betyder, at flere mennesker eksponeres for skadelige stoffer over længere tid. 

Imens vurderingerne står på, kan man fortsat købe produkter med stofferne i, og endda også længe efter stofferne faktisk er erklæret skadelige.

En vigtig grund til den lange vurderingstid er ifølge flere danske forskere, Videnskab.dk har talt med, at man nu på fjerde år venter på klare kriterier fra EU for, hvordan man vurderer, om et hormonforstyrrende stof bør reguleres eller ej.

Kriterier, der ellers var bestemt til at være færdige i 2013.

Det er frustrerende og skulle have være en afsluttet sag for længe siden, lyder det fra professor Poul Bjerregaard fra Syddansk Universitet.

"Det burde være meget enkelt at finde frem til de kriterier ved hjælp af videnskaben, men det er trukket ud med høringer og angreb fra forskellige sider af forskernes rapporter og forslag," fortæller han.

Kriterierne skal efter planen gælde for to stofgrupper, som ofte er under mistanke for at være hormonforstyrrende: Pesticider og biocider. Pesticider bruges til at bekæmpe skadedyr på markerne og biocider bruges til at bekæmpe uønskede organismer i vores hverdag, eksempelvis i creme, emballage eller træbeskyttelse.

EU har endnu ikke besluttet, om kriterierne også kommer til at gælde for alle andre stoffer, som derfor indtil videre vurderes fra gang til gang under kemikalielovgivningen REACH. 

Forsinkelsen betyder, at det bliver også sværere for myndighederne at få stoffer optaget på den såkaldte kandidatliste, hvor stoffer, der er identificeret som hormonforstyrrende, optages til videre behandling.

Det betyder, at det kan være sværere for almindelige mennesker at undgå hormonforstyrrende stoffer i hverdagen, idet det tager længere tid at nå til enighed om stoffernes skadevirkninger. 

Poul Bjerregaard er efterhånden ved at miste troen på, at der nogensinde kommer noget brugbart ud fra Bruxelles, fortæller han.

"Jeg frygter, at kriterierne ender med at blive så udvandede, at de ikke kan bruges til noget," siger forskeren.

Ifølge EU-Kommissionen selv går det da også så godt, som man kan forvente, og pressechefen for afdelingen, der sidder med kriterierne, forsikrer, at de gør deres bedste.

"Det er vigtigt at nå til enighed om kriterierne, da udskydelser ikke bidrager positivt til folkesundhed og miljø," skriver Aikaterini Apostola fra kommissionens Health and Food Safety-afdeling. 

Hun vil dog ikke svare på spørgsmålet om, hvorfor kriterierne i første omgang blev flere år forsinkede.

"Vi forbliver fast besluttede på at udfylde vores pligt og fortsætte med at arbejde mod kriterierne med fuld gennemsigtighed i vores arbejde. Det er alt, vi kan sige lige nu," skriver hun til Videnskab.dk.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Videnskab.dk.)

Tang kan erstatte kræftfremkaldende stoffer i mad Dansk muslinge-eksportør følger Brexit med ro Bisphenoler fundet i danske dåser - producenter afviser test