Danske virksomheder kan få gavn af økologiens fremmarch i Kina

Landbrug & Fødevarer forventer, at øko-eksporten til Kina lander på omkring 300 mio. kr. for 2016.
Foto: Maud Lervik.
Foto: Maud Lervik.

Kineserne får flere og flere penge mellem hænderne, og middelklassen vokser støt.

Det afspejler sig i eksporten af danske, økologiske fødevarer til Kina og Hong Kong. Ifølge Landbrug & Fødevarer landede den samlede eksport af økologiske fødevarer på omkring 300 mio. kr. i 2016, hvilket er en mindre stigning fra 2015, hvor den danske øko-eksport til Kina var 240 mio. kr.

Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

"Lige nu forventer vi, at den økologiske markedsandel i Kina vil være fordoblet til omkring 1 pct. i år 2020, hvilket i givet fald vil svare til en omsætning på 60 mia. kr. Og med den nye samarbejdsaftale forventer vi, at den danske øko-eksport vil være mellem 500-600 mio. kr. i 2020," siger Mette Gammicchia, der er afdelingsleder for afsætning, ernæring & markedsudvikling hos Landbrug & Fødevarer, i meddelelsen.

Landbrug & Fødevarer er i disse dage med otte danske virksomheder på eksportfremstød i Shanghai, hvor Danmark – som det første land nogensinde – er udnævnt til 'Årets Land' på BioFach China.

Ny aftale skal sende mere dansk økologi til Kina

For nylig blev der indgået en samarbejdsaftale mellem Danmark og Kina. Aftalen vil gøre det både lettere og billigere for danske økologiske virksomheder, der vil begynde at sælge varer i Kina. Inden aftalen blev indgået, har det været en omstændelig affære, når danske økologiske fødevareproducenter skulle sælge deres varer i Kina.

"Der er ingen tvivl om, at vi nu kan få langt flere producenter ind på det kinesiske marked. Det er glædeligt, for vi kan se, at kineserne nu virkelig er ved at få øjnene op for økologiske produkter," siger Mette Gammicchia.

Som det ser ud nu, er kun fem danske virksomheder godkendt til at sende øko-mærkede varer til Kina. For at blive godkendt kræver det blandt andet et besøg af kinesiske myndigheder på virksomheden i Danmark. Med den nye aftale forsvinder det krav, så danske myndigheders kvalitetsstempel af fødevareproducenterne er tilstrækkeligt.

Danske økologer får godbid i ny kinesisk eksportaftale

Danske myndigheder skal lære Kina at kontrollere fødevarer

Esben Lunde sætter alt ind på succesrig pølse-aftale med Kina

L&F: Kinesernes appetit på danske fødevarer stiger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også