Amerikansk fastfoodkæmpe leverer federe overskud end ventet

Selskabet, der står bag kæderne Kentucky Fried Chicken, Pizza Hut og Taco Bell, stiger på børsen efter et overraskende godt kvartalsregnskab.
Foto: Elise Amendola/AP/Ritzau Scanpix.
Foto: Elise Amendola/AP/Ritzau Scanpix.
AF RITZAU FINANS

Yum Brands, der ejer fastfoodkæder som Kentucky Fried Chicken, Taco Bell og Pizza Hut, leverede stærke resultater i første kvartal, hvor både det sammenlignelige salg og overskuddet slog forventningerne i markedet.

Yums salg i restauranter, der har været åbne i mindst 12 måneder - også kendt som det sammenlignelige salg - steg således med 2 pct. i januar, februar og marts, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet en fremgang på 1,5 pct.

På bundlinjen tjente selskabet desuden 0,65 dollar per aktie mod ventet 0,59 dollar blandt analytikerne. Det resultat blev realiseret på baggrund af en samlet omsætning på 1,42 mia. dollar mod ventet 1,38 mia. dollar blandt analytikerne.

Yum-aktien stiger 1,6 pct. til 67,43 dollar i det amerikanske formarked.

Amerikansk fastfoodkæmpe har afdæmpet vækst

300 nye Pizza Hut-restauranter på vej i Østeuropa

Pizza Hut-ejer opjusterer for anden gang i år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også