McDonald's dropper kontroversielle ansættelseskontrakter i UK

Fastfoodkæden vil kassere stærkt kritiserede nulkontrakter, hvor medarbejdere bliver ansat på ugebasis.
Foto: AP
Foto: AP
AF RITZAU FINANS

McDonald's tilbyder 115.000 ansatte i Storbritannien faste kontrakter. Fastfoodkæden er tidligere blevet kritiseret for at lukrere på såkaldte nulkontrakter, hvor de ansætter medarbejdere på ugebasis. Flere ansatte har klaget over ordningen, da de blandt andet har svært ved at blive lånegodkendt i banken.

Det skriver the Guardian.

Fordelen ved nulkontrakter er muligheden for at tilrettelægge arbejdstimer og vagtændringer med kort varsel. Ulempen er de utilfredse medarbejdere, der har svært ved at få et lån og andre finansielle goder, da skriftende arbejdsforhold har afgørende betydning for de ansattes indkomst.

"Størstedelen af vores ansatte er glade for deres fleksible kontrakter, men nogle har også fortalt os, at flere faste timer vil hjælpe dem med at få adgang til finansielle produkter," siger Paul Pomroy, direktør for McDonald's i Storbritannien, til the Guardian.

McDonald's, der hidtil har været en af de største brugere af nulkontrakter, udbyder nu kontrakter af fire, otte, 16, 30 og 35 timer om ugen i 20 restauranter, der med tiden skal sprede sig til yderligere 50 restauranter.

Ifølge den britiske fagforening Trade Union Congress tjener ansatte på nulkontrakter en tredjedel mindre per time end den gennemsnitlige medarbejder med en fast kontrakt. Organisationen ser helst, at politikerne tager affære og bandlyser nulkontrakter.

McDonald's serverer sprød salgsvækst

McDonalds har udpeget ny driftsdirektør

Derfor sælger McDonald's alle sine nordiske restauranter til engelsk rigmand

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også