Lakridskongen så ikke kopisterne komme

Der blev ikke tænkt over varemærkebeskyttelse, da den uhyre succesfulde bornholmer Johan Bülow startede sit lakridsselskab i 2007. Det gav kopisterne frit spil.
Johan Bülow, ejer af Lakrids by Johan Bülow. | Foto: AF Linda Johansen/ POLFOTO/Arkiv
Johan Bülow, ejer af Lakrids by Johan Bülow. | Foto: AF Linda Johansen/ POLFOTO/Arkiv

Johan Bülows beslutning om at putte lakridser i små gennemsigtige plastikbøtter frem for de sædvanlige plastikposer var noget nær en genial en af slagsen.

I hvert fald fik det produkterne fra Lakrids by Johan Bülow til at skille sig ud. Men da ideen indtraf og beslutningen om indpakningen blev truffet, tænkte han ikke over at beskytte sin ide og produkter mod kopierende konkurrenter. Den manglende varemærkebeskyttelse har siden åbnet for, at andre producenter har kunnet kopiere de kendte lakridser.

Det skriver Berlingske Business.

Da det gik op for bornholmeren, at hans produkter blev kopieret, besluttede han trods modsat rådgivning, at der ikke skulle hyres advokater og stævnes kopister.

"Det valgte jeg at gøre, fordi man som iværksætter bruger rigtig mange timer på eksekvering og det at drive en forretning. Hvis jeg skulle til at have ondt i maven over at skulle køre juridiske sager, jeg ikke vidste noget om, og bruge min energi på det, var Lakrids by Bülow aldrig blevet til det, det er i dag," siger Johan Bülow til Berlingske Business. Han valgte i stedet at fokusere sine kræfter på at højne kvaliteten af sine egne produkter, så de var bedre end konkurrenternes.

Johan Bülow kaster penge i grønne blyanter

Johan Bülow udvider imperiet: Åbner butik i lakridselskende land

Tidligere B&O-direktør bliver ny formand i Johan Bülow

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også