Tidligere B&O-direktør bliver ny formand i Johan Bülow

Tue Mantoni, der indtil for nylig var direktør i Bang & Olufsen, er udnævnt som ny formand for det bornholmske lakridsimperium.
Foto: Bang&Olufsen
Foto: Bang&Olufsen

[Opdateret med kommentar fra Peter Husted Sylvest 16. august kl. 08.27]

I juli måned kom det frem, at den svenske kapitalfond Valedo Partners var blevet ny hovedaktionær i selskabet Lakrids by Johan Bülow.

Nu har kapitalfonden, der siden 2013 også har ejet den danske juicebarkæde Joe & the Juice, skiftet ud på posten som bestyrelsesformand.

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR.

Den hidtidige formand, Henrik Brandt Ibsen, er blevet afløst af den 41-årige Tue Mantoni. Han var direktør i Bang & Olufsen fra 2011 og frem til den 1. juli i år.

"Vi har lagt en plan for Lakrids by Johan Bülow om fortsat vækst de kommende år i både ud og indland. Derfor har ejerkredsen bag søgt efter kandidater til at bakke op om og til at sikre, vi når i mål med samme. Koblinger til internationalisering, design og god smag må siges at karakterisere hvad Tue Mantoni står for. Vi ser frem til samarbejdet og ser frem til at få ham med i familien Lakrids by Johan Bülow," fortæller salgsdirektør Peter Husted Sylvest til FødevareWatch.

Et klart potentiale

Bornholmske Johan Bülow startede for ni år siden sin lakridsvirksomhed op i et lille køkken på Svaneke med kun én ansat. Nu har selskabet næsten 200 ansatte og er altså ejet af den svenske kapitalfond Valedo.

FødevareWatch fangede umiddelbart efter salget Hanna Bilir, PR-chef for Valedo, til en snak om, hvorfor den svenske kapitalfond har fundet chekhæftet frem og kastet millioner af kroner i retningen af 32-årige Johan Bülow.

"Lakrids by Johan Bülow har haft en meget stærk organisk vækst i sine ni års levetid. Det skyldes ikke mindst en visionær grundlægger og en stærk virksomhedskultur. Vi ser et klart potentiale for Valedo ved at assistere selskabet til at vokse internationalt. Det har vi gjort med andre investeringer som eksempelvis Joe & the Juice," sagde hun.

Valedo investerer ifølge deres hjemmeside i small/mid cap selskaber i de nordiske lande, og et kig ind i deres investeringsportefølje afslører, at det ikke udelukkende er en kapitalfond, der interesserer sig for fødevarer. Udover Joe & the Juice og Lakrids by Johan Bülow finder man meget forskelligartede virksomheder. Der er et par tøjmærker, en bogbinder, et par logistikvirksomheder og et slamsugningsselskab.

Nye Bülow-ejere: Derfor ser vi potentiale i lakridserne

Bülow sælger magten over lakridserne

Kasi-Jesper kalder nye Bülow-ejere for banditter

Flødeboller giver millionoverskud til BonBon-skaber

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også