Unilever og Kraft Heinz presses efter fejlslået handelsbud

De to konglomerater Unilever og Kraft Heinz skal finde nye veje til vækst, efter at det ikke længere er en mulighed, at de to har en fremtid sammen.
AF RITZAU FINANS

Efter at Kraft Heinz søndag trak tilbuddet tilbage om at overtage Unilever for 143 mia. dollar, er begge selskaber nu pressede til at finde nye måder at vokse på.

Det skriver The Wall Street Journal.

Investorer har de seneste år opfordret Unilever til at skille sig af med dårligt præsterende afdelinger eller foretage en stor virksomhedsovertagelse. Aktionærerne ønsker at booste deres udbytte, der halter efter andre europæiske selskabers. Men hidtil har topchefen, Paul Polman, ikke lystret aktionærerne.

"Dette er et wake-up call for Unilever, og de er nødt til at reagere," udtaler Warren Ackerman, der er analytiker i Société Générale, i forbindelse med Kraft Heinz' nu ikke længere gældende købstilbud.

Modsat Unilever har Kraft Heinz siden selskabets tilblivelse i 2015 kraftigt øget overskuddet. Det er særligt sket ved hjælp af aggressive nedskæring af omkostningerne. Men nu er der snart ikke flere omkostninger at barbere væk, og investorerne hungrer efter en ny handel.

Flere analytikere og investorer ser Mondelez International som en potentiel kandidat for en overtagelse af Kraft Heinz. Mondelez var en del af Kraft indtil 2012 og har en stærk tilstedeværelse i vækstmarkeder, som Kraft Heinz ønsker at udvidde til.

Kraft Heinz åbner også op for andre muligheder end virksomhedsovertagelser. Selskabets økonomidirektør, Paulo Basilio, har ifølge The Wall Street Journal udtalt, at selskabet har besluttet sig for at foretage investeringer inden for fremme af fødevarekvalitet og i udvikling af nye produkter.

Medie: Burger King-ejere på vej til at købe 2000 kyllingerestauranter

Unilever-aktie falder efter Kraft Heinz-budfald

Kraft Heinz opgiver kæmpe fødevarefusion med Unilever

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også