Mondelez frygter flere usikre politiske begivenheder

Det store internationale chokoladeselskab Mondelez bliver påvirket af de store politiske begivenheder, der har været inden for det sidste år med f.eks. brexit og Trump. Og det får nu selskabets adm. direktør til at advare mod en modreaktion af globaliseringen.
Foto: Paul Sakuma/AP/POLFOTO
Foto: Paul Sakuma/AP/POLFOTO

Direktøren i det amerikanske drikke- og fødevarerselskab Mondelez frygter, at store politiske begivenheder som briternes exit fra EU og valget af Donald Trump som præsident vil skade forretningen.

Det skriver Financial Times.

Nærmere betegnet frygter Irene Rosenfeld, adm. direktør i Mondelez, at de store politiske begivenheder, der har præget 2016, vil skabe en usikkerhed, der kan skade Mondelez. Allerede i selskabets regnskab for fjerde kvartal af 2016, hvor estimaterne for salget ikke blev nået, udtalte hun, at det skyldtes flere typer af chok for markedet samt volatilitet i valuta og råvarer.

"Påvirkningen fra de her begivenheder kan mærkes på tværs af mange virksomheder, og vi er ikke immune for det," udtaler Irene Rosenfeld til Financial Times og fortsætter:

"Vi arbejder lige nu på at håndtere de her realiteter for at kontrollere, hvad vi kan, og så forsøge at være forberedt på det, vi ikke kan kontrollere."

Den kurs som Donald Trump har lagt an til med en høj grad af protektionisme, er også noget af det, som Mondelez-direktøren frygter for. Hun har tidligere udtalt, at selvom Mondelez har mange investeringer i USA, så er investeringerne i de 165 lande, som selskabet har aktiver i uden for USA, også vigtige.

I Danmark står Mondelez bl.a. bag chokolademærkerne Marabou, Oreo og Daim.

Rygter om salg sender Mondelez-aktien i vejret

Mondelez’ bundlinje stiger med 40 pct. trods salgskvaler

 Mars og Mondeléz i svensk chokoladefejde over et M

 Året er begyndt bedre end ventet for Oreo-producent

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også