Kan bananer blive de nye buræg i detailhandlen?

Supermarkeder bør i højere grad foretage etiske valg for forbrugerne og nægte visse produkter adgang til hylderne. Det mener direktør for Fairtrade i Danmark.

2016 var året, hvor detailkæderne som dominobrikker en efter en meldte ud, at man vil udfase buræg. Det medførte en del debat, bl.a. fordi at kæderne tager et valg på vegne af kunderne. Det hedder 'choice editing', og det bør blive en endnu større del af detailkædernes samfundsopgave.

Det mener direktør for Fairtrade i Danmark, Jonas Giersing. I et blog-indlæg på Mandag Morgen skriver han, at mange varer bør gennemgå 'choice editing', fordi supermarkederne på den måde slår et slag for en mere retfærdig fødevareproduktion.

"Det giver rigtig god mening, at vi som forbrugere kun får et valg om at købe æg fra høns, der bliver behandlet ordentligt. Der er en lang række andre varer, som på samme måde burde blive udfaset og erstattet af et etisk alternativ. Det gælder blandt andet bananer, som i mange tilfælde bliver dyrket med alvorlige konsekvenser for mennesker og miljø. Den eneste forskel fra buræggene er, at konsekvenserne er skjult for os, fordi dyrkningen foregår i nogle af verdens fattigste lande. Men den type produktion kan vi undlade at støtte op om, for der findes etisk dyrkede bananer af samme høje kvalitet," skriver han.

I 2015 steg salget af Fairtrade-bananer med 29 pct.

Tre detailkæder har droppet buræg på en uge - hvorfor nu?

Ny samarbejdsmodel sætter fut på Fairtrade

Valget er supermarkedernes nye salgstrick

Fairtrade ser store vækstmuligheder i Danmark

Da buræggene forsvandt - kom med bag forløbet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også