Flere har madordninger på jobbet

Danske virksomheder investerer årligt mange millioner i madordninger for medarbejdere. Det er blevet en del af medarbejderplejen, viser ny opgørelse. Det er dog ikke helt gratis for medarbejderne.
Foto: Claus Bonnerup/Polfoto/Arkiv
Foto: Claus Bonnerup/Polfoto/Arkiv

Det er snart mere reglen end undtagelsen, at medarbejdere på danske virksomheder kan få mad på jobbet.

Det viser en ny opgørelse fra Deloitte. Eksempelvis siger 30 pct. af de adspurgte, at de spiser morgenmad på jobbet, 37 pct. får aftensmad ved overarbejde, mens hele 41 pct. spiser sig mætte i kantinens frokostbuffet.

Det er dog ikke gratis for medarbejderne, fortæller skatteekspert i Deloitte, Niels Sonne.

"For kantineordninger skal man selv betale en del af prisen, hvis man ikke skal beskattes, typisk en egenbetaling på 15-20 kr. pr. måltid, afhængigt af om det er med eller uden drikkevarer. Derfor bliver de fleste også opkrævet et sådan beløb pr. måltid, alternativt et fast beløb pr. måned, som giver adgang til kantinen."

Opgørelsen er gennemført af Epinion og er baseret på 2086 interview, i opgørelsen fremgår det videre, at 44 pct. af danske medarbejdere får gratis frugt på jobbet, mens 73 pct. får gratis kaffe og te.

Torvekøkken lander rekord i år med store investeringer

Foodservice Danmark satser millioner i hovedstaden

Småt med overraskelser i kendt københavnsk fiskeforretning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også