Nestlé indleder samarbejde med FC Barcelona

For første gang nogensinde bliver verdens største fødevarevirksomhed, Nestlé, officiel sponsor for en sportsklub.
Foto: Daniel Tejedor/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Daniel Tejedor/AP/POLFOTO/arkiv

Nestlé har indgået en 4-årig aftale med den verdensberømte spanske fodboldklub, FC Barcelona.

Aftalen indbefatter udover sponsoratet en fælles ambition om sammen at promovere ernæring, sport og uddannelse blandt børn og unge.

Det skriver Nestlé i en pressemeddelelse.

"Sammen med FC Barcelona er målet for denne utraditionelle, brede samarbejdsaftale at kombinere sportens værdier og elementer med en sundere og balanceret livsstil. Begge parter skal nu i marken for at oplyse og støtte børn i hele verden," siger Martin Broberg, kommunikationschef i Nestlé Danmark, i meddelelsen.

Det globale samarbejde med FC Barcelona dækker Nestlé-produktet Nesquik. I Asien kendes produktet som Milo, og derfor vil man i Asien kun se Milo og FC Barcelona samarbejde.

Nestlé er verdens største producent af fødevarer og drikke og omsætter på verdensplan for ca. 600 mia. kr. årligt. Selskabet har 340.000 ansatte.

Nestlé taber stor Kit Kat-sag ved EU-domstolen

Danmark får global hovedrolle hos Nestlé

Nestlé nedjusterer forventningerne efter udfordringer på vækstmarkeder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også