
Den schweiziske fødevaremastodont Nestlé ser ikke længere lige så fortrøstningsfuldt på fremtiden, efter at det har fremlagt sit regnskab for årets første ni måneder. Det skyldes især et vigende salg på vækstmarkederne.
I de ni første måneder opnåede koncernen en organisk salgsvækst på 3,3 pct. Til sammenligning havde analytikerne ifølge Bloomberg ventet 3,5 pct. Samlet solgte koncernen for 65,5 mia. schweizerfranc, hvilket også var under analytikerkorpsets forventninger, som lød på 65,8 mia. schweizerfranc.
Modtag FødevareWatchs abonnement gratis – hver dag!
Det er primært på vækstmarkederne, at fødevaregiganten er udfordret. Her presses Nestlé af stigende priser på råvarer, hvilket har fået koncernen - i lighed med dens konkurrenter - til at hæve priserne på sine produkter. Og det har forbrugerne ikke taget godt imod.
Oven på de skuffende salgstal nedjusterer Nestlé sine forventninger til den organiske salgsvækst for i år til omkring 3,5 pct. Tidligere havde koncernen ellers meldt ud, at den ventede en organisk vækst i omegnen af det, den præsterede sidste år - nemlig 4,2 pct.
Det fortæller direktør i Nestlé, Paul Bulcke, i en pressemeddelelse.
"For hele 2016 den nuværende situation taget i betragtning, forventer vi en organisk vækst på omkring 3,5 pct.," siger han.
Nestlé omrokerer i sin bestyrelse
Nestlé i sin hidtil største investering i Mexico
Amerikanerne gør op med fordom - foretrækker nu vand frem for sodavand